Tre fantastiske verdener i Rom

Home/Tre fantastiske verdener i Rom
Tre fantastiske verdener i Rom 2017-10-21T22:50:18+00:00

TRE FANTASTISKE VERDENER

Rom bliver man aldrig færdig med. For når man er færdig med alle monumenterne, mangler man stadig romernes eget Rom: Blomsterengen ‑ Campo dei Fiori ‑ med det livlige grønttorv og møbelsnedkerne, der bruger goden som værksted. Den jødiske ghetto, hvis forfald også er dens charme, og ikke mindst den pulserende røde bydel, som studenter og kunstnere har overtaget efter arbejderne, og som tiltrækker romere fra hele Rom efter mørkets frembrud.

UDEN FOR DE NEDTRÅDTE STIER VENTER ET VÆLD AF UFORGLEMMELIGE ØJEBLIKKE

Rom. Romantiske piazzaer. Plaskende springvand. Verdensby og paradoks under samme lyseblå himmel. Engang et højtudviklet storrige, nu med en gammel cruiseshipsanger ‑ Silvio Berlusconi ‑ ved roret og en pave, som velsigner alverdens pizza-bagere. Tre millioner mennesker lever i den evige stad. Romersk kommunikation udspiller sig derfor på utallige elegante og folkelige måder. Helt fra 1500‑tallet har almindelige romere haft deres egne kritiske talerør mod den undertrykkende kirkernagt- nemlig Roms syv talende statuer”. På tre af dem- ”Pasquino”, ”Facchino” og fontænen i Via Lata ‑ flagrer protestskrivelser og satiriske smædeviser opsat af anonyme borgere den dag i dag.

Nu til dags er det primært de italienske politikere ‘ som vox populi ‑ folkets røst ‑ er rettet mod. l nutidens Rom overhaler mobiltelefonen dog både Pasquino og et notorisk langsomt postvæsen som budbringer at folkets stemme. Ifølge det italienske blad ”lo Donna” er mobiltelefonen også årsagen til, at franciskanermunkene nu får specialdesignet deres grå kutter

med særlig lomme hertil. Det moderne Rom har stor kulturel spændvidde! Men trods byens overflod at moderne kommunikationsmidler og et hæsblæsende trafikalt tempo har Italiens smukke hovedstad bibeholdt en ægte, intim stemning. Og træder man udenfor de nedtrådte stier, venter et væld af uforglemmelige øjeblikke og historier.

Markedsliv på Campo dei Fiori

Campo dei Fiori er en af Roms mest karakterfulde pladser. Med larm og leben er det folkelige grønttorv et socialt knudepunkt Til daglig er det husmødre, nonner, håndværkere og kontorfolk, der køber ind her. Romerne værdsætter nemlig at kunne se og føle på råvarerne. Udbuddet er bredt. Frugt og grøntsager i store pyramider
Olivenolie, oste, pølser, Indmad, kød og salatblandinger, som to ældre damer gør i stand, mens køberen venter. En let forårsbyge har netop klaret luften omkring de 20 stader og givet farveskalaen på den gamle henrettelsesplads ekstra intensitet.
Ovenover troner kætterstatuen af dominikanermunken og filosoffen Giordano Bruno som en påmindelse om fortidens brutale pavernagt, der brændte anderledes tænkende på bålet. I dag er Italien imod dødsstraf. Men Bruno‑statuen er stadig symbol på ytringsfriheden og træfpunkt for møder, når den katolske kirke taler folkeopinionen imod. Nordsiden af Campo dei Fiori lever op til pladsens poetiske navn, blomsterengen. Velduft fra blomster i alle regnbuens farver indhyller arealet ved den gamle fontæne. l de charmerende huse ligger bageriet ”Il Forno”, der er berømt for Roms bedste pizzaer, og velbesøgte restauranter som ”La Carbonara” og Tavema del Campo”.

Drejer man til venstre ned mod det aristokratiske Piazza Farnese, er klostret for Den Hellige Birgitta en anderledes overnatningsmulighed. På Via Guilia nedenfor har kæledyrene deres egen kirke. Hvert år deltager mængder af hunde, katte, marsvin og artsfæller i en messe og. velsignes bagefter. Det upolerede folkeliv lever videre i håndværkerkvarterets smalle stræder nord for Campo dei Fiori. Gaderne har navne efter fortidens bogbindere, bødkere, taske- hatte‑ og uniformsmagere. Mange af disse erhverv eksisterer stadig bag rustrøde afskallede mure og frønnede døre. Enkelte har fået prædikatet botteghe storiche småbutikker, håndvaerk og værksteder fra før 1950, hvor latinske familietraditioner og originalinteriør passes med stolthed. Specielt Via dei Capellari og Via Pellegrino vrimler med møbelsnedkere, konservatorer og marskandisere, som ofte tager gaden i brug som værksted. l dag har bystyret, Comune di Rorna, planer om at beskytte de gamle erhverv som en del af byens kulturhistoriske arv. Enkelte butikker modtager derfor huslejetilskud fra byrådet, så de stigende markedspriser i Campo dei Fiori‑området ikke tvinger dem til at lukke.

TIPS og ADRESSER
CAMPO DEI FIORI

LA CARBONARA, CAMPO DEI FIORI 23. Restauranten er en institution i området. Specielt ”kulsvirens” carbonara ‑ pasta med hårdkogt æg, skinke og peber er populær. Luftigt spiserum på 1. sal med fornem udsigt til torvet. Lukket tirsdag.

HOSTERIA ROMANESCA, CAMPO DEI FIORI. Den lille restaurant er så kendt før sin amatriciana ‑ pasta med sovs af tomat, bacon, chili og hvidvin ‑ at Al Pacino har gæstet stedet. Herudover serveres en række romerske specialiteter, blandt andet spædlam. Lukket mandag.

TAVERNE DEL CAMPO, CAMPO DEI FIORI 16. Ung og uhøjtidelig atmosfære med bl.a. lækre crostini på menuen.

VIA DEI CAPELLARI. Sjove marskandisere, historiske butikker og små (kunst)håndværkere.

ALAIN, VIA DEL PELLEGRINO 171. Elegant marskandiser med retro fra 30‑70’erne i lamper og møbler, drevet af city‑guiden Alain Martino.

Den jødiske bydel

Rom er hjemsted for to tredjedele af Italiens jøder og huser det fællesjødiske talerør i det italienske samfund, Unione delle Communita Ebraiche Italiane. l dag lever 15.000 jøder spredt ud over den evige stad. Kun hver femte bor endnu i Roms gamle ghetto i det lille San Angelo‑distrikt ved Monte Cenci. Ghettoen har bevaret sit udseende fra det gamle Rom. Labyrinten af rodede gyder er fyldt med usunde, misligholdte boliger, opbygget af ruinrester eller vokset sammen med antikke
bygningsværker. Sære grønne gevækster står ud af murværket. Facaderne er
plettede. Enkelte er udsmykket med gamle rornerbuster og antikke dyrerelieffer som Casa di Lorenzo Manilio. Men ghettoens forfald er også dens charme.

Bydelen er stadig samlingspunkt for Roms jøder, og jødisk kultur er langtfra uddød her. Tværtimod udgør kvarteret med dets enorme synagoge, rabbinat, museum, aviser, kulturorganisationer og forretninger selve livsnerven i det romerskmosaiske trossamfund. l sidegaderne omkring Via del Portico di Ottavia finder man jødiske rejsebureauer, en hebraisk boghandel, religiøse lysestager og skrin, bageri, kosherslagter og restauranter.

Åbningstiderne følger den jødiske kalender. Der handles og snakkes i det
lune vejr. Særlig op til sabbatten fredag eftermiddag er her næsten landsbystemning Det romersk‑jødiske samfund er Europas ældste. l 2.150 år har jøderne været en del af den romerske dagligdag. Men trosfriheden har ikke altid været en selvfølge i den romerskkatolske kirkes skygge. Fra 1555‑1853 var ghettoens befolkning kun på ”tålt ophold”. Jøderne, som ellers havde nydt et liv i relativ ligestilling med romerne, blev frataget deres ejendom og civile rettigheder og spærret inde i ghettoen. Det katolske jødehad udartede til ydmygelser og særskatter. Ikke blot måtte jøderne bære gule kalotter og sjal. Bankierer og læger kunne nu kun arbejde som klunsere. Jøder blev også brugt til folkelig morskab. Blandt andet forfølgelsesløb på Corsoen, hvor flokke af bøller satte efter skrækslagne jøder. Hvert år måtte det jødiske samfund genforhandle deres ophold mod kontant betaling. Så sent som i 1943 måtte jøderne betale 50 kilo guld for deres liv ‑ en aftale nazisterne efterfølgende svigtede, mens den
katolske kirke vendte det blinde øje til. Mange nåede at redde sig i sikkerhed i klostre og kirker, men 2.000 mennesker blev deporteret. Heraf vendte kun 14 mænd og 1 kvinde tilbage i live. Det er mindre end 20 år siden, at den katolske kirke gik i gang med at forbedre sit forhold til det rornersk-jødiske samfund. Før dette havde ingen pave sat sine ben hos, ”vore ældre brødre” i synagogen. Nu til dags er synagogen stærkt bevogtet af skudklare vagter. Terrorbomben i 1982 er ikke glemt, og den israelske tilknytning gør synagogen til et oplagt mål. Neofascisterne fortsætter de antisemitiske toner i dag. Men synagogen er og bliver det religiøse samlingssted. Modsat mange romerske kirker opererer synagogen nemlig ikke i cyberspace. Religiøse skrifter kræver, at der skal være mindst 10 mænd samlet for at praktisere troen.

Kun på den gastronomiske front synes jødisk og romersk kultur helt fusioneret. Ghettoens restauranter serverer kosher moda italia. Carciofi alla giudia (friterede artiskokker), filetti di baccalà (salte klipfisk), fiori di zucca (stegte squashblomster) og
coda alla vaccinari (braiseret oksehale) er alle populære romerske specialiteter udsprunget af ghettoens nød. Ved siden af restauranterne, i ruinresterne af Ottavias søjlegang, soler et par eksemplarer af Roms ”biokulturelle arv” sig på det gamle fisketorv. De vilde katte har de sidste to år haft ”legal” status og er blevet tildelt specielle kattekolonier, blandt andet her i ghettoen.

 

TIPS & ADRESSER I DEN JØDISKE GHETTO

LA TAVERNA DEL GHETTO, VIA DEL PORTIC0 D’OTTAVIA 8. Take‑away til sabbat. Rabbinatet kontrollerer, at kosherforskrifterne overholdes. www.latavernadelghetto.com

DA GIGGETTO, VIA DEL PORTICO D’OTTAVIA 21A / 22. Specielt antipaste som friterede artiskokker og squashblomster med ansjoser og mozzarella er trækplastre. Lukket mandag

BOCCION.E, VIA DEL PORTICO D’OTTAVIA 1. Ghettoens gamle jødiske bageri med usyret brød, kokossmåkager og sødt efter jødiske traditioner.

AL POMPIERE, VIA SANTA MARIA DEI CALDERARI 38. Klassisk jødisk‑rornersk køkken på 1. sals‑restaurant med smukke freskomalerier på væggene. Lukket søndag.

Røde Rom

Er et hot eldorado for natteravneKulørte San Lorenzo
Røde Rom. Sådan hedder bydelen øst for Termini-stationen i folkemunde. Her lå kommunisternes partikontor indtil for få år siden. Vejen til Roms latinerkvarter fører uden for den aureianske bymur, som gennemskærer Rom. Her ændrer bybilledet sig. Her er ingen smukt oplyste palæer, monumenter eller fontæner. De mange karréer fra 1930’erne er kun sparsomt udsmykkede med Roma‑fodboldflag og potteplanter. Men San Lorenz vibrerer. l dag er det gamle arbejderkvarter under hastig transformation. Græsrødder, studerende ved La Sapienza-universitetet, kunstnere og teaterfolk er flyttet ind. Den blandede indbyggerskare af ungdom og gamle fabriks- og  banearbejdere trives sammen. Pulsen er høj. Roma‑sejre fejres i gaderne, og nationale og politiske mærkedage markeres med bannere og optog. Enkelte gange bliver stemningen i det gamle arbejderkvarter så overophedet, at brosten og brændende containerne kommer i brug. Nu har en mængde spændende kunstatelierer, gallerier og kreative laboratorier givet San Lorenzo et nyt image som hotspot. Fotografen Angelo Calligari har genopdaget nabolaget med sit kamera. Fælles for mange af kunstnerne er deres brug af forhåndenværende, billige materialer. Hos galleriet R.E.M.O. Design i Via dei Marsi hænger ligefrem en kasse på muren, hvor folk kan aflevere brugt emballage. Materiale er der nok af i nabolaget.
Roms indbyggere producerer nemlig over 4.000 ton affald om dagen! Kun 5,5 procent bliver genanvendt. Kvarteret er tætpakket og boligmanglen udtalt. Mindst 1.800 kr. koster et værelse om måneden. Nogle vælger at overnatte i det grønne oppe på bymuren. Ifølge den katolske hjælpeorganisation Caritas ser man flere og flere unge kvinder og mænd blandt Roms mellem 1.500 – 5.000 hjemløse. Når tallene er diffuse, er det pga. de mange hundredetusinde illegale flygtninge, som lever i Rom. Selv om Italien har Europas tredjestørste økonomiske vækst, har Rom også sine sociale problemer ‑ og hermed San Lorenzo sine herberger og suppekøkkener. Det romerske bystyre har dog planer om at renovere Universitetsbydelen for at bygge bro over gammel arbejderkultur og nye kulturelle strømninger i San Lorenzo. Nedrivning af kvarterets store, gamle godsbanegård er et af byfornyelsesprojektets bud på albuerum og luft til nye grønne boligområder. Sammenslutningen Arte Mista a San Lorenzo er kommet med forslag til lukning af flere gader for på denne måde at skabe fredelige strøg, hvor gøgl og kunsthåndværkermarked kan trække romerne til. De fleste romere kommer nemlig mest i San Lorenzo ved mørkets frembrud. Her er bydelen et hot eldorado for natteravne. Stemningen syder på de 75 smarte musiksteder og natklubber, som de unge romere frekventerer efter at have indtaget aftenens måltid på prisvenlige spisesteder og vinbarer ‑ lige fra stenhuggerierne i øst til jernbanen på San Lorenzos vestside. Rom er for alle sanser!

TIPS & ADRESSER

RØDE ROMSAN LORENZO LIGGER VED TIBURTINA, på bagsiden af Termini‑stationen ca. 1,5 km fra Colosseum.ZOE SPAZIO ARTE, VIA DEI FAUSCI 8. Hver mandag aften viser studerende ved kunsmkademiet deres kunnen frem.

R.E.M.O. DESIGN, VIA DEI MARSI 41. Galleri med kunstværker udført i genbrugsmaterialer.

CLAUDIO SANOS butik i LARGO DEGLI OSCI 67A er et paradis far taskeelskere. l de sidste fem år har psykologistuderende Claudia designet skulpturelle, opsigtsvækkende tasker.

RISTORANTE IL DITO E LLINA, VIA DEI SABELLI 47. Meget populær restaurant med siciliansk køkken. Menuen følger sæsonen. Specialiteter er caponata (siciliansk ratatouille) og tynde løgskiver med parmesansauce. Lukket søndag.

TRAM TRAM, VIA DEI RETI, har navn efter jernbanen bagved. Trattoriaets publikum er ungt og maden syditaliensk. Lukket søndag og mandag.

PIZZERIA BLU, VIA SABELLI 193. Populært spisested, hvor stearinlys oplyser de gamle rødstensbuer. 40 forskellige pizzaer, pastaer og salater.

RISTORANTE ARANCIA BLU, VIA DEI LATINI 65, hyIder back to nature‑princippet. Navnet den blå appelsin symboliserer jordkloden omgivet af vand. Kreativt vegetarisk køkken: ærtehummus med persille, hvidløg og sesamolie, eller ravioli med kartoffel‑myntefyld, smagt til med hvidløg og pecoriniost.

LOCANDA ATLANTIDE, VIA DEI LUCANI 22. Koncert, bar, teater. Udefra ligner den populære klub en bunker, og atmosfæren er da også fortættet.

BAR MARINI, VIA DEI VOLSCI 57. Studerende, rockstjerner og turister flokkes i, hvad nogen sammenligner med en ren Fellinikulisse.

FORSIDE