Montikvarteret

Home/Montikvarteret
Montikvarteret 2017-10-23T19:03:57+00:00

Det hyggeligste

hjørne i Rom

Rom har en hemmelighed, der er bedre end seværdigheder som Pantheon, Piazza Navona og Peterskirken. Det er den gamle bydel Monti, få skridt fra Forum Romanum – og dog alligevel lysår borte.

Udsigt over mod Monti

Nonne i MOnti

markedshaller. Her fandtes såvel ferskvands- som saltvandsbassiner fyldte med friske fisk. Læg dertil et utal af næringsdrivende fra slagtere til bagere, parfumehandlere, boghandlere

Utroligt, men sandt. En af Roms bedst bevarede hemmeligheder har nu i
århundreder ligget og gemt sig i skyggen af to af byens mega seværdigheder, Colosseum og Forum Romanum.
De har i den grad taget al opmærksomhed, at det folkelige, gamle Monti-kvarter, i hvis smalle gader man endnu kan fornemme stemningen af pave Pio den Niendes landsfaderlige Rom, har fået lov til at hygge sig i fred.
Her i denne landsbyagtige enklave leves livet alla romana som for hundrede år siden – i smalle stræder fulde af børn og bedstemødre, vilde katte og blide nonner samt et utal af små restauranter; rodede værksteder og lækre delikatesse-
forretninger.
Så velbevaret er hemmeligheden om denne pragtfulde landsby midt i storstaden, at kun de færreste romere aner noget om Montis eksistens. Og det er de lokale borgere, i Monteciani, ingenlunde utilfredse med. Tværtimod. Som det er nu, får de alle de nære glæder og det trygge sammenhold mellem familierne helt for sig selv.
Yderligere er der det interessante ved Monti, at bydelen er omringet af seværdigheder på alle sider; og de tilfører landsbyhyggen det rette element af arkæologi og 2000årige historiske dimensioner.
Mod vest – således Forum Romanum, mod syd – Colosseum, mod Øst – Santa Maria Maggiore-kirken og i nordlig retning – den berømte 2000- årige og helt intakte Trajansøjle, der rejser sig som en gigantisk marmor-pegefinger lige ved Piazza Venezia
Via del Boschetto
Via del Boschetto i eftermiddags-lys. Frascati er et lokalt, robust spisested
 Nem at få øje på, så lad os mødes ved den og starte slentreturen herfra. Vil du bo nogle dage i storbyen, er det nemt at finde gode hoteller i Rom.
Verden første tegneserie
Trajan-søjlens 200 meter lange billedbånd er hugget af mestre for 1881 år siden og fortæller om kejser Trajans sejr over Dacerne, et folk der boede i det nuværende Rumænien. Det er verdens første tegneserie. Søjlen er 40 meter høj og hul indvendig.
Bag den strækker sig et gigantisk kompleks, Foro Traianei, Trajans Forum, som blev finansieret af det enorme krigsbytte netop fra felttoget mod dacerne. Trajans Forum var det største og absolut mest overdådige af alle kejserfora i antikkens Rom og var tilmed kombineret med fem-etagers

  Fra Capitol til Montikvarteret

En gade i MOnti

Stemning i Monti

og barbersaloner – og man har et billede, der stort set svarer til vore dages storcentre. Trajans Forum rummede også et kæmpemæssigt bibliotek, hvortil man kunne erhverve sig et lånerkort akkurat som i vore dage. Hen for at spise...På trapperne op til disse lærde sale stod unge, håbefulde forfattere og læste op af deres tætskrevne papyrusruller i håb om at finde en forlægger.
Fra den travle boulevard ned i Monti-kvarteret
Således historisk stimuleret bevæger vi os ad Mussolinis Via del Fori Imperiall. Den lige boulevard, der skærer tværs igennem ruinerne af Imperium Romanums hjerte, fører os ned mod Colosseum.
Vi drejer dog af ved Via Cavour og søger

Ved frokosttid ser man de lokale i skarpt
trav hen mod en af Montis mange gode spisesteder

VentilatorbutikI Via Madonna dei Monti nr 82 er man ekspert i antikke vifter

hen imod dens parallelgade, Via Madonna del Monti.
Inden vi drejer ind i denne, så kast lige et blik ned på ruinerne af Trajans imponerende forum til venstre side – og straks efter til højre ind under vinløvet, hvor kvarterets pensionister sandsynligvis i dette øjeblik sidder og spiller kort.
Så har man inden for ti meter fået en idé om Montis 2000-årige historie og kontinuitet.
Thi også dengang, når solen gnistrede i templernes marmor; fandtes kortspillere, der sad og hyggede sig i vinløvets skygge. Sådan er Rom uendelig.
I antikken blev Monti kaldt Suburra eller Sub Urbis – en lidt nedladende betegnelse,
der betyder ,,nede i byen”. Det var her;
slaverne boede, og kvarteret var et af Roms tættest befolkede. Også i dag er Monti relativt folkerig, men nu er det hovedsagelig små håndværksdrivende, selvstændige, lærere og universitets-
professorer; som bebor lejlighederne.
Allerede da vi slentrer op ad den lange Via Madonna del Monti mærkes den hyg­gelige og provinsielle stemning. Her er ingen seværdigheder; man absolut skal have set, heldigvis, for det bevirker; at kvarteret nærmest har karakter af en turistfri zone.
Det ægte Rom på nethinden
Gå langsomt opad gaden, nyd sollysets leg over murene, og kig ind i de små værkstæder; strygestuer; restauranter; caféer og gårdspladser. Samtidig med at du øver dig i den ældgamle kunst at slentre – eller rettere at skynde sig langsomt, som
Kejser Augustus altid sagde. Sådan kommer det ægte Rom ind på nethinden og Ind i sjælen.
Via Madonna del Monti munder ud i en lille piazza med en køn 1500-tals fontæne, som er hele kvarterets mødested. Fra Piazza

Stemningen i Monti

Trajansøljen

Trajansøjlen med sit 200 meter lange billedbånd, hugget af mestre for 1881 år siden

Madonna del Monti udgår flere gode gader; deriblandt Via del Serpenti, Slangernes Gade. Det hedder den, fordi man netop her fandt den berømte, antikke skulpturgruppe med Laokoon i kamp med nogle kollossale slanger. Forresten. De furede mure for enden af perspektivet mod syd er såmænd Colosseum – en ny og uvant vinkel på den gamle arena.
Både Via del Serpenti og nabogaden via del Boschetto rummer masser af ægte romerstemning mellem de kønne, lidt slidte facader og præsentable porte. Netop disse huse røber det velhavende borgerskabs smag i gaslysets stilfærdige tider og lader os fornemme duften af det svundne borgerlige Rom, som afdøde Carl Ankerfeldt skrev i sin fremragende bog ,,Slentreture i Rom”, som nu kun fås antikvarisk.

Romerske carciofi

I Monti finder man også prægtige grøntsager som disse romerske artiskokker
Bedst efter siestaen
Særligt i de sene eftermiddagstimer og om aftenen, efter at dagens pligter er vel overstået, mærker man Montis specielle atmosfære. Folk promenerer; de gamle koner rykker deres stole ud på fortovet for at få sig en sludder med naboen og de forbipasserende, og i kvarterets glimrende restau­ranter er der stuvende fuldt fra klokken syv og frem til midnat. Gå derfor i
Monti ved fem-seks tiden om aftenen, hvor
lyset er smukkest og forretningerne har åbnet efter siestaen. De par timer, man tilbringer her, naturligvis inden et ypperligt måltid i en af restauranterne, kan meget vel vise sig at blive hele feriens højdepunkt.
Og glem ikke at krydse en tur over Via Cavour, hvor Monti fortsætter, og opad Via del Cardello ud mod den lille udsigtspost foran Colosseum. En skøn ekstratur efter aftensmaden, hvor lyset falder gyldent fra lamperne.
Fra udsigtsposten kan man se hele den 2000-årige ruin, dele af Forum Romanum, Konstantin-buen, og oppe på skråningerne ved Monte Cello tegner pinjer og cypresser sig i mørk profil mod nattehimlen.
Er det tilmed fuldmåne, kommer der over dette sted en særegen stemning. For pludselig er det som om, ruinerne begyn­der at tale, for længst nedbudte templer
og søjler rejser sig i ens fantasi, togaklædte skikkelser bevæger sig dernede ved den gamle arena, og man træder direkte ind i antikken.

 

Oltid og nutid
Til venstre, oldtid. Til højre, nutid. På få meter går man gennem 2000 års verdenshistorie

Ud at spise i Monti

Hvor en bydel som Trastevere på den vestlige bred af Tiberen er blevet dyr og mondæn på grund af sin berømmelse, kan man fremdeles gå i Monti-kvarteret og få et superbt måltid for  få penge.Gaderne her er propfulde af ægte lokale spisesteder.Disse 4 restauranter kender vi særdeles godt, og kommer der jævnligt

Taverna RomanaVia Madonna dei Monti 79Lukket søndag

I Via Leoninas forlængelse ligger Via Madonna dei Monti. Et ægte romersk sted. Hyggeligt og gammeldags i indretningen. Værtsparret Lucia og Tonino er i den grad eksponenter for den på en gang kultiverede og venlige omgangsform, som kendetegner Monti. Her fås klassiske pastaretter som for eksempel Matriciana (pastabånd i en krydret tomatsauce med bacon, hvidløg og basilikum). Blandt kødretterne vil jeg især fremhæve deres Abbacchio (lam) og Bistecca di manzo ai ferri (oksebøf ”fra jernene”). Kom i god tid, der er kun få borde, som hurtigt bliver optaget.
Vi hører, at stedet desværre er lukket, da Tonino døde i februar 2011 – måtte vi håbe på en værdig arvtager…

Ristoranti Taverna Romana

ValentinoVia Cavour 293Lukket fredag

Et livligt, folkeligt, fremragende og fodboldglad spisested. Atmosfære for alle pengene, skabt af d’herrer Luciano, Vincenzo, Aldo og Carlo. Maden matcher den gode stemning. Hvis du er så heldig at få plads på dette populære sted, så prøv deres Fettuccine alla Burina (pastabånd med svampe, tomat, lufttørret skinke og chillipeber) og følg op med Valentinos Saltimbocca alla Romana (kalvemedaljon belagt med salvieblade, hæftet med parmaskinke og stegt i smør, olie og hvidvin).
     Og lige en ting til: Valentino serverer en af byens bedste  Spaghetti alla Vongole (pasta med olivenolie, hvidløg, chilli, persille og små hjertemuslinger).

La Vecchia RomaVia Leonina 10Lukket søndag

Ud af Metroen, ned ad trappen til Monti, og ligeud.. Der findes Fabioani Ferri, som er en krølhåret munter herre, der skuer ud over halvbrillerne. Sidst vi sad 6 personer og var lidt længe om at bestemme os, og kun sad med vin og vand, kom 6 Bruschetta oven i købet med sardiner på. Og da vi så kastede os over dem, og glemte spisekortet, som der en kæmpestor, tynd pizza bianco med et væld af frisk salat og rughetta på, så vi droppede enhver tanke om antipasto, og gik lige til pastaen og derefter til primoen.
     Vi vil ikke fremhæve noget specielt, men stedets indretning med interessante billeder og gamle plakater overalt på væggene, den venlige livlighed og travlhed, hvidvinen på karaffel, som er en fornøjelse, gør det til stedet vi altid op søger, når vi er i Rom. Til aften, eller når vi bliver frokostsultne, stiger vi ned i metroen, står af på  Cavour, går ud af den laveste udgang (for der kan også kommes ud i gaden oven-

over) går lige ud fra stationen, og kommer så ned i via Leonina, hvor den ligger på højre side af gaden.


Osteria della Suburra
Via Urbana 67Lukket mandag Vel ude af metroen ved Cavour og ned ad trappen til Mont drejes 90 grader til højre, og dèr ligger Osteria della Suburra.Det var jo i Suburra at Julius Cæsar boede i sin barndom sammen med moderen, der ejede en flere etagers beboelsesejendom med udlejning til andre beboere. Suburra var et af de ringeste kvarterer i Rom, for der var ikke for mange penge…
Cæcar lærte der af Gaius Marius – Roms tredie grundlægger – meget om krigsførelse. Marius blev Consul 7 gange, hvilket var imod forfatningen, men “grundlægger” titlen fik han for at redde romerriget fra stort angreb – af vores forfædre fra nord, var det vist…Men gå roligt til angreb på den herlige mad, der serveres i Osteriaet. De har udendørs servering, men inde er der også hyggeligt. De har fisk på kortet, og til fornuftige priser. Yderst veltillavet.
Jeg har spist der flere gange, og været tilfreds på alle måder hver gang…
FORSIDE