Nyttig info om Ryanair

/Nyttig info om Ryanair
Nyttig info om Ryanair2018-04-03T10:47:41+00:00

Ryanair er en faldgrube af informationer, som mest synes at gå ud på, at du køber mere, end godt er 🙂
En nyttig sider er denne – Tryk HER.
Der er en oversigt over nyttige link, især noget yderst nyttigt, nemlig en APP til din smartphone, så du kan lave et bordingpass på din smartphone. Du kan så blot vise skærmen på mobilen ved indtjekning, uden bordingpass printet på papir.

Læs om Ryanairs tåbelige Booking regler, og ubændige trang til at kræve penge og gebyrer for hvadsomhelst:
Du skal jo Booke hjemmefra, men er du på rejse ud over en forlænget weekend, kan du kun booke udrejsen. Hjemrejsen KAN DU IKKE BOOKE hjemmefra, uden ekstrabetaling !

Se bare her: Du har købt flybillet til at rejse den 9. maj, og du får mail om, at du kan Booke fra den 9. april. Du går så flux ind, og bruger mindst et kvarter på alle udfyldninger. Fremme ved målet popper så en besked op, at der er lige et gebyr på 32 kr pr billet, med mindre du venter til den 5. maj hvor “standard Check-in” åbner – den er gratis! Fuck, tænker du – nu har jeg lige brugt 15 min af mit liv på at udfylde pasnummer og meget andet, og hvad, det er jo kun penge, og jeg drøner de 64 kr i lommen på Mr. Ryan for fruen og mig selv.
Du kan samme sted også købe en siddeplads, en “garanteret” håndkuffert? – først ombord (du lander stadig i samme lufthavn samtidig med hr. sidst ombord) samt en rejseforsikring, som du har i forvejen på din privatforsikring – og nej, dobbeltforsikring giver ikke dobbelt erstatning.

Du ville væk fra verdens bøvl på din ferie, men MR. Ryan puster dig i nakken: Hjemrejsen!
Du skal jo hjem igen, og det problem ligger hele ferien latent i dit baghoved: Hjemrejse-BOOKNING’ningen. Den kan du nemli’ først lave 4 dage før hjemrejsedatoen, og du har ingen printer med i baglommen.
HER ER DET SÅ at føromtalte APP til din smarthone giver mening. Den er det eneste i Ryanair’s univers som er gratis. DO IT.
Du skal så “kun” huske dine reservations numre og de sidste 4 tal i det kreditkortnummer, som du brugte ved billetkøbet.
Så kan du som nævnt blot fremvise din smartphone ved gaten, og i app’en vælge “Boardingpas” fra app’ens startskærm, og komme ombord.
MEN HUSK – det er for sent at Booke i lufthavnen. DET SKAL SKE senest 2 timer før afgang – ØV BØV!

Oversigt over de vigtigste regler hos Ryanair

Dette fremgår af dit Bordingkort til “Ikke Prioritet-rejse”
Uden at betale ekstra må du kun medbringe 1: En lille håndtaske max mål: 35 x 20 x 20 cm. Den skal anbringes i kabinen under sædet foran dig.
Desuden en 2: Håndkuffert max mål: 55 x 40 x 20 cm.
Den bliver muligvis frataget dig i køen i gaten, og anbragt i flyets lastrum. Derfor skal der være navn, adresse og mobilnummer på den.
De forreste i køen slipper sandsynligvis for at få deres håndkuffert i lastrummet, men omkring de halve – 2/3 af i køens bagtrop får deres håndkuffert overført til lastrummet..
Du skal så sørge for, at “Farligt Gods” ikke er deri. Ryanair betegner >Bærbare elektroniske enheder, herunder ekstra litiumbatterier samt værdigenstande< som ”Farligt Gods”. Det skal du anbringe i den mindre håndtaske, som du må medtage i kabinen.
Ulempen ved at blive frataget håndkufferten er også, at du skal vente ved bagagebåndet på kufferten, hvilket gerne tager en halv times tid.

BILLET “Ikke-prioritet”:
Hvis du ikke har købt “Prioritet & 2 Håndbagagetasker” (tidligere “Prioriteret påstigning”), må du kun medbringe 1 lille personlig taske ombord (max 35cm x 20cm x 20cm), der skal kunne passe under sædet foran dig.
Din anden større taske på max 10 kg (må max måle:  55cm x 40cm x 20cm) vil blive mærket ved gaten og placeres gratis i lastrummet og kan efter landing afhentes på bagagebåndet ved ankomsten.
Er du heldig og komme blandt de første om bord (altså den uden ekstrabetaling) opnår du måske alligevel at få din 10 kg kuffert med i kabinen, og du undgår at vente ved transportbåndet.
Husk der skal være navn, adresse og mobil /tlf. nummer på al bagage.
Måler eller vejer håndbagagen for meget vil den blive afvist ved gaten. Er det muligt (hvad det næppe er) kan man blive tilbudt at bagagen placeret i flyets lastrum mod et gebyr på 375 kr. Er du er usikker, så tjek mål og vægt inden du går gennem sikkerhedskontrollen.
Se alle totalt indviklede regler for håndbagage HER
Her kan I finde alle flyselskabers bagageregler
BILLET med ekstrabetalt “Prioritet & 2 Håndbagagetasker”:
Kun kunder, der har købt Prioritet & 2 Håndbagagetasker (tidligere Prioriteret Påstigning), Flexi Plus, Plus eller Family Plus, får lov til at medbringe 2 tasker i kabinen: 1 x 10kg kuffert (max 55cm x 40cm x 20cm) og 1 lille personlig taske (max 35cm x 20cm x 20cm).
Hvad med Lufthavn shopping-køb:
Alle kunder, der har købt lufthavnshopping eller duty free, kan medbringe dette i tillæg til deres taskes tilladte vægt (max 35cm x 20cm x 20cm).
Se alle regler HER
Rejser med spædbørn:
Der er ingen tillæg til taskens tilladte vægt for spædbørn (alder 8 dage til 23 måneder) som rejser på en voksens skød. Dog kan en babytaske op til 5 kg transporteres af den ledsagende voksen, udover dennes egen taske.

Døren til boardinggaten lukker:
I skal være ved gate mindst 30 minutter før afrejsen. Boardingskranken lukkes 20 minutter før afrejsen.

Kommer du for sent:
Lad være med at komme for sent: Kommer du/I for sent inden for 40 minutter og højst 1 time efter afgang, så koster det et gebyr på 100 euro pr. passager, hvis du vil med en senere flyafgang, hvis der er plads. Det kan nemt være billigere bare at købe nye biletter.

Kommer du mere end 1 time for sent, eller misser du en afgang helt, kan få (meget) lidt betaling retur:
Man kan IKKE annullere en bestilt og betalt rejse. (kun ved dødsfald i familien).
Det er ikke ulejligheden værd at underrette Ryanair, hvis du  ikke er i stand til at rejse på den bookede flyvning. Passagerer, der ikke bruger deres udgående fly-billet kan dog stadig anvende returbilletten til hjemrejsen.
Du kan du indsende en skriftlig anmodning –  inden for en måned – om at få en fuld refusion af de betalte statsafgifter, minus et administrationsgebyr, som kan være større end den betalte flyskat, og så vil der ingen tilbagebetaling ske.

Glemmer du at checke ind hjemmefra og have det printede boardingkortet med – og uden Ryanair’s APP:
så koster det et gebyr på  40 euro for at få et nyt i lufthavnen, og det skal ske senest 40 minutter før afgang, så kom da i ekstra god tid. På hjemturen skal du så igen betale samme beløb! HA, nemli’

Ændring af Booking:
Det er muligt at ændre navn eller afrejsetidspunkt for en pris af fra 110 euro / 830,00 kr per passager pr. tur. Altså dobbelt hvis det er både ud og hjem. Ændring af en Ryanair flyafgang dato / tid / rute koster fra 30 til 60 euro – afhængig af høj- eller lavsæon.
Der skal være mindst 24 timer til flyafgang, for at du kan nå at få billetten ændret.

Hvis du har stavet dit navn forkert, eller lavet andre fejl:
Har du skrevet dit navn forkert, så det ikke stemmer med ID-kort eller pas vil rettelse på billetten også koste dig et gebyr på
110 euro (830 kr.) pr tur – altså dobbelt hvis det er både ud og hjem – så håb evt. på, at de ikke opdager det (?)

Indchecket bagage
Hver passager kan tilkøbe op til 2 stykker bagage/kufferter mod betaling af de gældende gebyrer, ved under billetkøbet at vælge at tilkøbe kuffert(er) på op til 15 kilo eller 20 kilo. Har man ikke ved billetkøbet tilkøbt kuffert, kan man nå det samtidig med den endelige bookning.
Tilkøber du kufferter senere, kan det ske indtil 4 timer før den planlagte flyafgang tid på ryanair.com
Skrankerne for bagageaflevering (ikke håndkuffert) lukker nøjagtig 40 minutter før den planlagte afrejse. Ellers annullerer Ryanair din reservation og nægter dig adgang til at gå om bord på flyet, hvis du ikke overholder denne tidsfrist, og beholder alle dine penge.

Skader på indchecket bagage
Skader på indchecket bagage skal anmeldes i ankomstlufthavnen, og der skal indleveres et erstatningskrav til Ryanair inden for 7 dage fra den dato, da bagagen blev beskadiget.

Mistet/forsinket indchecket bagage
Indchecket bagage, som er mistet eller forsinket, skal anmeldes i ankomstlufthavnen, og et erstatningskrav skal desuden sendes til Ryanair inden 21 dage fra den dato, hvor bagagen blev fejlplaceret, forsinket eller mistet.
Mistet bagage udløser max 1.131 SDR* i erstatning. Du kan forsikre din bagage ekstra ved at tegne en ekstra forsikring, hvis din bagage er mere værd. Jeg har hørt, at var selve din kuffert flot og dyr, men over 1 år gammel, så falder erstatningen ret meget, men Ruanair meddeler ingen regler om dette i deres betingelser.
*SDR (Special Drawing Rights) en international valutafondsenhed, der svinger i kurs, men typisk svinger mellem 8-9 kr for 1 SDR. Altså 9.600,00 DKK

Kontakt til Ryanair:

Tryk her
Mail: customerqueries@ryanair.com
Chat med Ryanair: Tryk HER

NB: Al info på denne side er uden garanti for at være korrekt.
LÆS SELV Ryanair’s betingelser HER

FORSIDE