Tuscolo

Home/Tuscolo
Tuscolo 2017-06-08T22:05:47+00:00

Tuscolo

Tur til Tuscolo.

TuscoloTeaterDet er nemt at finde vejen fra Frascati til resterne af Tuscolo. Fra Piazza Marconi køres ud af Viale Cattone langs parken til Villa Aldobrandini der drejes til højre ad Via cardinal Massaia, der følges ca. 4 km gennem flotte skovområder med storslåede udsigter indtil man når frem til området med de antikke ruiner 610 meter over havets overflade. Heroppe er der udover den fantastiske udsigt og et herligt skovturs-område også nogle storslåede rester fra det antikke Tuscolo.

Teatro Romano.

Det smukke elipseformede amfiteater blev brugt til gladiator – og atletikkampe. Det kunne rumme 3000 tilskuere og de to akser i ellipsen målte 53×80 meter. Teatro Romano er dateret tilbage til 2. årh. e. Kr. eller ca. 100 år efter det flaviske teater (Colosseo) i Rom.

Villa di Tiberio

TuscoloTiberio

I 1500-tallet da villaen blev genopdaget troede man – på grund af de mange statuer og skulpturer – at det drejede sig om Ciceros villa, hvor han skulle have skrevet det store værk “I Tuscolani”. I dag er man overbevist om, at villaen har tilhørt kejser Tiberio, som flyttede hertil fra Capri for at leve sammen med Antonia enke efter Drusus. I udgravningerne kan man se store atriumgårde og arkader udsmykket efter græsk tradition, og på det højeste sted har man fundet cisternen, hvor der er opsamlet vand til bade, fontæner mm.

Læs om Tiberius’ villa ved Sperlonga HER

FORSIDE