Frascati

Frascati – beliggende 327 meter over havet – er måske den mest berømte og populære by i Castelli Romani, kendt for sine smukke villaer og sine verdensberømte hvidvine. Byen er anlagt på brede terrasser med panoramiske udsigter ind mod Rom og ud til Sabinerbjergene. Byen er opstået i de første århundrede f. Kr. på ruinerne af de store romerske patriciervillaer, den har på grund af sit gode klima og beliggenheden nær Rom været et mål både for italienske og udenlandske turister.

Historiske noter.

Frascati er nævnt første gang i et historisk dokument “liber Pontificalis” fra midten af 800-tallet i den periode hvor paverne S. Leone IV (847-855; pave nr. 103) og Benedetto III (855-858; pave nr 104) bekæmpede saracenernes invasion af Rom. Den gang hed byen Frascata og have tre kirker S. Vicenzo, S. Sebastiano og S. Maria, hvoraf den kun sidste kan genfindes i S. Maria in Vivario, der er rejst på resterne af et antikt “varium” vandtank for en romersk villa, hvis to terrasser fortsat kan ses i bybilledet. Denne villa omtales både hos kejser Domiziano (81-95) og kejser Septimo Severus (193-211).

Byen var skæringspunktet for de antikke veje som forbandt Rom med Tuscolo og Labicanus og Albanus med via Latina, selve skæringspunktet skulle være, hvor nutidens  Piazza S. Pietro ligger. På dette sted skulle ifølge traditionen have ligget toppen af den store antikke villa, som Anicius Tertellus overdrog til S. Benedetto i 500-tallet. For denne gave skulle de benediktinske munke opføre en ny kirke og et kloster på villaruinerne. Der er dog meget små eller ingen spor af Frascati fra antikken eller den tidlige middelalder, der kan bekræfte traditionen. Den første dokumentation om byen findes først i ovennævnte “Liber Pontificalis”, hvor byen omtales som en del af pavestaten.

Byen Tuscolo blev ødelagt i 1191 i forbindelse med de forbitrede kampe mellem paven og kejseren om retten til investitur, de romerske adelsfamilier indbyrdes magtkampe og pavens kamp mod den romerske republik. I denne forbindelse flygtede mange indbyggere til den nærliggende Frascata, der dermed fik et opsving i sin udvikling. Pave Innocenzo III (1198-1216 pave nr.176) erklærede S. Maria in Francata for en del af Capitolo Lateranense, og i perioden mellem slutningen af 1100-tallet og begyndelsen af 1400-tallet blev kirken rekonstrueret og dens smukke klokketårn fra 1305 er Frascatis mest betydningsfulde middelalder monument.

I 1354 blev Frascati involveret i Cola di Rienzos kamp mod Colonna-familien om genskabelsen af en romersk republik, da byen husede hans infantari – og bueskyttetropper. Gennem hele den periode (1305-1425) hvor pavemagten var flyttet til Avignon, var Frascati bedre kendt som “Castrum” en simpel fæstning ejet af Colonnafamilien indtil magten overgik til pave Pio_II (1458-1464; nr. 210), der gav byen en fæstningsstruktur med beskyttende mure. Men efter Pio II’s død vendte Colonnafamilien med Marcantonio Colonna tilbage for kort periode omkring 1515. Kort efter overtog Farnese-familien med pave Paolo III (1534-1549; nr. 220) magten over byen og kaldte den “Tusculum Novum” samtidig med at familien gennemførte en ny byplan. Dette blev en opgave for Antonio da Sangallo (il Giovane). Dette ændrede totalt byens image, da man nedbrød mange dele af murene og befæstningerne, og efter afslutningen på det store kirkemøde i Trento 1559, begyndte de rige romerske familier at investere i arbejder med stor social prestige. Dette gav anledning til et stort antal villabyggerier i renaissance- eller barokstil i hele Castelli Romani. Frascatis rolle som “service område” for de mange villaer betød en ekspansion af byen ned ad bakkesiderne og en styrkelse af byens centrum, hvor S. Pietro blev indviet i 1593 og overtog rollen som domkirke efter S. Maria in Vivario, som efter byudvidelsen lå uden for centrum.

De følgende århundrede forløb – med få undtagelser – uden de store historiske hændelser i byen. I 1849 blev byen besat af franske tropper – de skulle hjælpe Pave Pio IX mod Garibaldis tropper. I 1856 nåede jernbanen fra Rom frem til byen og efter Pavestatens fald i 1870 blev Frascati indlemmet i Kongeriget Italien.

I 1941 blev Frascati dramatisk involveret i 2. Verdenskrig, da den feltmarskal Kesserling opslog sit hovedkvarter i byen og der blev anlagt antiluft-skyts bastioner på de højtliggende områder. Da Italien overgav sig den 8. september 1943, blev byen udsat for et kraftigt og ødelægggende bombardement.

En rundtur i byen

Man kommer ind i byen fra Piazza Marconi, hvor der er mange parkerings-pladser og krydsende busser fra alle dele af området. Op til pladsen ser man Palazzo Civico og den kommunale park med Villa Torlonia.

Villa Torlonia

I henhold til traditionen er villaen opført på en række grunde der tilhørte Lucullus. Hele området blev i 1563 købt af Annibal Caro, der opførte en villa. Under 2. verdens­krig blev villa og park helt ødelagt, i dag er parken reetableret og tilhører de loka­le myndigheder og fungerer som en offentlig park

Fra Piazza Marconi holdes til højre ind på Piazza Roma, hvorfra man fortsætter op ad Via Palestro eller Via Battisti til Piazza S. Pietro.

S. Pietro (Duomo)

Kirkebyggeriet blev påbegyndt i 1598, kirkens barokfacade blev tegnet og opført af Girolamo Fontana (1669-1701). Kirken er formet som et græsk kors, der er nogle seværdige værker:

·        2. kapel th: Crocifisso fra XII årh.

·        3. kapel th: ”Madonna” tillagt Domenichino

·        Over hovedalteret – Ferrucci: “Peter får overdraget nøgler til Himmerriget”. Et relief fra 1612.

·        2. kapel tv: “Madonna del Gonfalone” fra XIV årh.

·        Gravmonument for Prince Charles Edward Stuart (død 1788), der sammen med broderen Henry tabte slaget ved Culloden i skotland i et forsøg på at genvinde den engelske trone til den katol­ske Stuart-familie. Henry blev senere i 1747 af pave Benedetteo XIV udnævnt til kardinal og biskop af Tuscolo. Både Charles og Henry er dog endeligt begravet sammen med faderen James III i Vatika-nets grotter og i S. Pietro har Canova udført et gravmæle udformet som en pyramide.

For enden af pladsen ved den store fontæne holdes til venstre mod Piazza Gesu.