Også denne by har en historie der strækker sig årtusinder tilbage til det antikke Castrimoe­nium. I jernalderen fortæller legenderne om et dynasti grundlagt af Ascanius søn af Aeneas, men arkæologien fortæller kun om en stor bebyggelse i Castel Gandolfo med en række små byer blandt andre omfattende Marino.

Så oprindelsen fastlægges til en periode omkrrin 740 f. Kr hvor immigranter fra Grækenland og Mellemøsten slog sig ned i Syditalien og Etrurien. Efter ødelæggelsen af Alba Longa blev et nyt magtcentrum Bovillae etablereret i området. Først i det 6. årh. hvor Ariccia og Tuscolo var førende byer i den Latinske Føderation finder vi området omkring Marino nævnt. I den nærliggende hellige skov Ferentina blev Turno Er­dino dræbt på ordre fra den romerske konge Tarquinius Superbus. Nogle årtier senere bliver i følge halvt historiske og halvt legendarisk kilder Bovillae erobret og plyndret af Coriolanus, der var leder af en gruppe immigranter.

I 312 f. Kr bygges Via Appia gennem det nuværende Colli Albani. I republikkens tid (ca. 80 d.Kr) efter Sullas sejr over Marius blev store dele af Colli Albani koloniseret ved anlæg af store militærlejre “castrimoenium”, der fungerede som en reel bosættelse og som gennem det 2. årh. f.kr fik eget forum, offentlige bygninger, teater og templer.

Udviklingen fortsatte frem til det 3. årh hvor området sammen med det øvrige romeriget forfaldt og bygningsværkerne blev ændret til familiefæstninger. Fæstningen i Marino blev op og ikke mindst udbygget gennem det 9. og 10. årh. og gennem 400 år blev området behersket af greverne af Tuscolo, der stammede fra familierne Frankipane, Orsini eller Colonna.

Hele perioden er historisk set meget kompleks, men den kan måske “koges ned” til fire perioder beskrevet ved nogle overskrifter som

·        “feudalherrerne og fæstningen” ved familien Frankipane,

·        “Den begyndende urbanisering” under familien Orsini (fra ca. 1265). Cola di Rienzo og antipave Clemente VII.

·        “Adlens by” under familien Colonna (fra 1419). Hjemby for den erklærede humanist kardinal Prospero Colonna (død 1463), der blandt andet begyndte udgravninger af den antikke by. Vittoria (1490-1548) og Ascanio Colonna. MarcAntonio II søn af Ascanio er de store navne i byens historie og udvikling af byplan.

·        De store ødelæggelser på grund af pest i 1501, 1526, 1535, 1656.

En tur gennem Marino

Udgangspunktet for en tur gennem byen er Piazza Matteotti – her er der parkerings­mulighe­der og busstop – hvor resterne af tre tårne viser, hvor den gamle Frankipane fæstning stod. En af disse tårne er indbygget i Palazzo Civico, der husede byens rådhus fra 1884-1914. På midten af pladsen står ”Slavefon-tænen”.

Fontana dei Quattro Mori

Fontænen er opført i 1632 af Pompeo Castiglia efter tegninger af Sergio Venturi (1584-1646). Den er opstillet til minde om hertugen af Marionos – MarcAntonio II Colonna – sejr over tyrkerne ved Lepanto 1571. Motivet er 4 tyrkiske slaver bundet til en søjle – Colonna-familiens våben­mærke.

Fontænen står mellem to af tårnene og ser man ind mod byen over mod venstre finder man begyndelsen af Via Cavour. På den lille plads over i venstres ide kan man se ”det gotiske tempel”.

Chiesa di S. Lucia

Denne kirke blev opført i 1180 og ombyg­get i 1225, som en af de tidligste cistercienser-bygninger i Lazio. I dag er der kun facaden tilbage, resterne af bygningen er inkorporeret i en bygning fra 1700-tallet og rummer byens Museo Civico.

Fra denne bygning går Via S. Lucia ned mod byens centrum kantet af gamle bygninger. Man kan også vælge Via Cavour en lige gade fra 1500-tallet ned til Piazza Lepanto, hvor man kan se nordsiden af det store Palazzo Colonna, hvis hovedfacade vender ud til Piazza Republicca.

Palazzo Colonna

Paladset er fra slutningen af det 16. årh. og bygget oven på en gammel borg. Det blev stærkt beskadiget under 2. Verdenskrig, men genopbygget og fungerer nu som rådhus.

Fra trappen på forsiden af Palazzo Colonna fortsættes videre ud af Via Roma, hvor man ca 100 meter nede skal dreje til højre ind til ”Castelletto” og Piazza S. Giovanni byens middelalderkvarter. Tilbage til Via Roma og til højre ned til Viale d’Arzeglio, hvortil bymuren gik og den gamle Porta Romano stod indtil den på grund af trafikken blev revet ned i slutningen af 1800-tallet.

Der fortsættes fra Via Roma lige over i Via Costa Batocchi, husportalerne markerer indgangen til Giardino Colonna. Nede fra Largo Paradiso kan man se Casino Colonna bygget i det 16. årh. Bygningen blev i 1960 erhvervet af Alberto Moravia, for tiden er ejeren den af den italienske billedhugger Umberto Mastroianni. For enden af Via Costa Batocchi kommer man til Piazza Garibaldi. I den venstre side af pladsen ved Via Borgo della Stazione kan man besøge en lille kirke.

Chiesa di S. Maria delle Grazie

Kirken blev oprindeligt ejet af et broderskab – Confraternity de Gonfalon – men i 1580 blev den overdraget til augustinerne som ejede den indtil 1954. Bygningen blev restaureret i 1634. Inden for er kirken er etskibet med sidekapeller og der er følgende seværdigheder:

·        2. kapel th. ”S. Rocco” af Domenichini (1581-1641).

·        Hovedalteret. ”Nådens Madonna” der med sin kappe beskytter broderskabets medlemmer. En fresko fra 1400-tallet.