Ta’ toget til Napoli

Der er så meget at opleve. Helt anderledes end Rom…

Med toget fra Latina til Napoli er en fin tur. Forbi alle kystbyerne Terracina, Gaeta og hvad de nu hedder. Man glider hurtigt gennem landskabet; suger det ind på den korte tid, hvor de flyver forbi synet. Alligevel føler man bagefter, at nu har man været der, man kender ligesom det hele. Man kan snakke med…

Vi fandt ud af banegården, som her hedder il stazione, ordet er også næsten dansk. Mødte en gevaldig larm af tudende biler, mange biler, en strøm af biler, nærmest uendelig. Nå, Der var en lysregulering, som stsandlede dem som på kommando, og mak kunne redde sig over på Piazza Garibaldt. Fint nok. Vi skråede diagonalt over Piazaen, og tog et billede af Garibarli i stort format – ikke billedet, men Garibaldi. Den store mand, som samlede Italien, og gav det tul kongen af – netop Napoli. Så statuen skal følgelig være stor.
Der stod vi i en firkanter strøm af biler. Ingen mulighed for at undslippe. Vi gloede på kortet, og vi skulle derfra retning kl 2 – altså skråt op til højre. Det undrer mig vi ikke står der endnu.
Det kom vi på forunderlig vis med livet i behold. Lykkelige slentrede vi hvor vi mente, at det var bedst at slentre, forbi hvad vi havde opfattet som seværdigheder.

Det var en OK tur, hvilket i kan forvisse Jer om, ud fra mængden af fotos af, hvad vi kom forbi.
Impossante bygninger, naturligvis, men også det uskønne, det finurlige, det grimme Napoli. Det hele hører med.