Pompeji

Lej feriehus i Cori
– og ta’ en tur til Pompeji

LINK: POMPEJI KORT – en spændende virtuel tur 

LINK: Pompeji før og efter

LINK: Kort over Pompeji

LINK: Pompeji’ sidste dag

Åbningstider for Pompeji
Fra 1. november til 31. marts: Alle dagligt fra 9:00 indtil 17:00 (Seneste tidspunkt for at komme ind: kl: 15,30)
Fra 1. april til 31. oktober: Alle dage fra 9:00 indtil 19,30 (Seneste tidspunkt for at komme ind: kl. 18,00) – Lørdag og søndag dog åbent til 18:30
Lukket: 1. januar, 1. maj og 25 december
KLIK OG TJEK SELV

Man bør benytte autostradaen hvis man selv kører. Benyttes Circum-vesuviana­ jernbanen fra Napoli eller Sorrento, står man af ved stationen Pompeji – Villa dei Misteri.
Pompeji, den store romerske ruinby, er en af Italiens største seværdigheder. Byen grundlagdes i 7. årh. f.Kr. og var en blomstrende provinsby i kejsertiden, men blev så ramt af to katastrofer, et jordskælv i året 63 e.Kr. ødelagde store dele af byen, som knap nok var genopbygget, da Vesuv i august år 79 havde det frygtelige udbrud, der begravede Herculaneum, Pompeji og nogle småbyer under slam, aske og lava. Udbruddets voldsomhed er kommet fuldstændig bag på indbyggerne. Nogle gemte sig i husene, andre forsøgte i hast at flygte, ned mod stranden, men mange nåede ikke i sikkerhed.
Det var i første omgang ikke lavastrømmene, der var årsag til katastrofen, men derimod regnen af sten og aske, der dræbte alle levende væsener og lagde sig i et tæt lag på 6-7 m. En del af de flygtede søgte tilbage efter katastrofen og her lykkedes det dem at grave sig frem til værdisager. Man måtte helt afstå fra at redde byen, og følgende udbrud dækkede den fuldstændig med lava.
Under vejarbejder i 17. årh. stødte man på rester og blev klar over, at der her havde ligget en by, men først i 13. årh. tog man fat på systematiske udgravninger. De fortsættes stadig og efterhånden er det meste af det romerske Pompeji frilagt.
At byen blev begravet under en askeregn, har bevirket, at der har dannet sig en skal uden om de mennesker og dyr, der fandt døden i den katastroferamte by. Det samme gælder genstande af træ og andre organiske stoffer, som er smuldret hen, men har efterladt en hård skal, hvori alle detaljer tydeligt er aftegnet, så tydeligt, at videnskabsmænd har kunnet tage gipsafstøbninger af dem. Derved får man mange historisk interessante oplysninger vedrørende klædedragt, redska­ber og husgeråd i en romersk provinsby i 1. årh. e. Kr.
I Pompejis udkant er der fundet store rigmandsvillaer med kostbare kunstværker. Disse er sammen med værdifulde fund fra selve byen bragt til Museo Nazionale i Napoli. Man har dog I et vist omfang ladet skulpturer og malerier blive på stedet.
Bygningerne har ikke tag, fordi de er styrtet sammen under det kolossale tryk.
Gaderne er brolagt med lavablokke, ligesom i byerne omkring de store vulkaner helt op til vor tid. Der er ingen rendesten, men mellem de smalle fortove fører hist og her trædesten over til den anden side. Husmurene ser meget tillukkede ud, fordi romerne ikke anvendte vinduer med glas. Man kendte ganske vist til glas og kunne fremstille vaser m.m., men glas var så kostbart, at det var for dyrt til ruder.
Husene var i reglen indrettet således, at man kom gennem en vestibule ( portico) ind i atrium. en stor hal, hvis tag havde en firkantet lysåbning, hvorigennem regnvandet kunne få afløb til regn­vandsbassinet, impluvium, midt i gulvet. I atrium står der i reglen et alter i et af hjørnerne; Tablinum, husherrens arbejdsværelse, hvor også gæsterne modtoges, lå gerne over for indgangen til atrium, og herfra var der adgang til et indre gårdanlæg, peristyl, omgivet af en lille søjlegang og undertiden forbundet med en lille have. Man kunne også komme ind i peristylet gennem en korridor fra atrium. Tricilinium var husets spisestue og opholdsrum. Det var ofte smukt dekoreret, hvad man får et udmærket indtryk af i Pompeji. Undertiden havde huset en førstesal med balkon, hvorimod det ikke i Pompeli var almindeligt at bygge højere huse i modsætning til Ostia og Herculaneum.
 Pompei’s webpage: www.pompei.it – hvor bl.a kan ses en rekonsrtuktion af byen KLIK
Rundtur i Pompeji tager ca. 2-3 timer, hvis man skal have det hele med. Se åbnngstider øverst på siden. Afsæt nogle timer til at se området. Der kan være trykkende varmt, et besøg bør derfor ske så tidligt som muligt.
Thermopoliam
Tag Dem i agt for de fast posterede opsynsmænd. De vil gerne kapre en kunde, men da de skal holde sig på eget område, er det for tilfældigt, hvad man får at se. Og der forventes gode drikkepenge i alle tilfælde. Her nævnes nogle af de steder, som i hvert fald bør ses under rundgangen, men man kan på stedet købe et udførligt katalog. Jordskælvet 1980 ødelagde en del og nogle af de steder, der omtales kan være lukket. Ved hovedindgangen står byporten
Porta Marina med åbninger for kørende og gående trafik, for enden af gaden via Marina (Havnegade). Restaurant nær Forum. Gå nu forbi museet, Antiquarium, hvor man kan se genstande og afstøbninger af bl.a. dyr og mennesker, som omkom i 79 e.Kr. Udsigt fra terrassen. Fortsæt ad Via Marina forbi (th.) Basilikaen og (tv.) Apollotemplet til Forum, Pompejis Centrum. Det har på tre sider været omgivet af en søjlegang. Her mødtes befolkningen for at deltage i religiøse ceremonier og politiske møder. Basilikaen var byens domhus. Apollotemplets Statuer af Apollo og Diana er overflyttet til Museo Nazionle, Napoli. Over for templet ligger bygningen
» Eumacchia «, der menes at have været markedshal for tøjvarer. Ved siden af ses rester af Vespasians tempel, hvis alter eller offerbord er bevaret. For enden af Forum lå tv.
Tempio dl Giove (Jupitertemplet), hvoraf den 3 m høje sokkel og grundflade stadig ses. Templet flankeres af Caligulas og Neros triumfbuer. Overfor ligger Macellum, datidens »supermarked«, dvs. haller, hvor man kunne købe madvarer etc. Man forlader Forum og drejer th. ad via della Fonuna. Tv. ligger
Casa del Fauno, Pompejis største privathus, som er en hel karré med gader på alle fire sider. Foruden et stort atrium er der to peristyler. Den originale bronzestatue af Faunen samt fine mosaikker er nu på museet i Napoli. Gå langs huset, ad vico Labirinto. På hjørnet af Vico Mercurio ligger det berømte
Casa dei Vettii, en af Pompejis mest seværdige bygninger, fordi den er så velbevaret, at man her får et virkeligt indtryk af hvordan man indrettede sin bolig i Pompejis storhedstid. Både peristylet og triclinet er smykket med fresker, hvis motiver er taget fra mytologien. Man kan også se køkkenet med husgeråd.
Ved siden af Vetti-huset ligger
Casa degil Amorini Dorati ( »De gyldne amoriners hus« ), som har fået navn efter en fin frise med amoriner. Den blev desværre ødelagt under 2. Verdenskrig, men bygningen med et haveagtigt peristyl er bevaret. Drej th. ad Via Stabiana, kryds Via di Nola og gå ned ad første gade på højre hånd til
Pistrinum, bageri med ovn og møllesten.
Følg gadens drejning tv. og kort efter th. ad Vico Lupanane til huset
Lupanare, bordellet med pornografisk udsmykning. Her har kvinder officielt ikke adgang. (Lukket i perioder).
Pompeji havde flere offentlige badeanlæg. Bedst bevaret er
Terme Stabiane, som man kommer til, når man fortsætter fra Lupanare til Via dell’Abbondanza. Man kommer først ind i palestra, gymnastiksalen, omgivet af Søjler. Tv. er der et svømmebassin med tilhørende omklædningsrum. I hjørnet helt fremme th. er afdelingen for kvinder med omklædningsrum, tepidarium (tempererede bade) og caldarium (varme bade). Kedelrummet, hvor vandet blev opvarmet, adskiller kvinde- og mandsafdelingen. Foruden at have de samme indretninger som kvindebadene, har mandsafdelingen også et frigidarum (kolde bade).
Man går nu over Via dell’Abbondanza og videre ad Via dei Teatri forbi den lille, indtagende plads
Foro Triangolare med rester af et græsk tempel. Længere fremme th. ligger
Caserma dei Gladiatori, gladiatore­nes kaserne. Overfor ligger
Teatro Grande, formet som en halvcirkel. Her kunne være 5000 tilskuere. Ved siden af ligger det mindre teater
Odeon (Teatro Piccolo), der blev brugt til mindre forestillinger og til koncerter. Det har været overdækket og kunne rumme Ca. 800 tilskuere. Man har nu nået den anden ende af Via Stabiana. Drej tv. til en tværgade. Nogle få skridt herfra ses tv.
Tempio d’Iside, (Isistemplet). Herfra kan man gå tilbage, krydse Via Stabiana og fortsætte til
Casa di Menandro. Smukt peristyl og nogle gode malerier. Fortsæt langs udkanten af det senest udgravede område, Nuovi Scavi. På højre side passeres det store idrætsanlæg,
Grande Palestra med svømmebassin, og man er så fremme ved det ældste romerske
Anfiteatro, man kender, opført om­kring år 80 f.Kr. Det kunne rumme ca. 15.000. Fra dets højeste sted er der vid udsigt. Udgang neden for teatret. Vil man hellere ud ad hovedindgangen, kan man gå lidt tilbage, forbi Villa di Giulia Felice (på den anden side af Grande Palestra) og drej op ad via dell’Abbon­danza på højre hånd. På hjørnet ligger rigmandsvillaen Casa di Octavius Quar­tio med fresker og haveanlæg. Så tv. ad Abbondanza-gaden til baren Thermopi­lum. Overfor ligger
Casa del Criptoportico. En trappe fører ned i kælderen med en malet frise, der bl.a. viser episoder fra » Illiaden «. Ved siden af ligger
Fullónica Stephani, farveri og vaskeri med rekonstruerede tøjpresser. Ad Via deIlA’bbondanza kommer man så til hovedindgangen. Husk at besøge Antiquadum. hvis De ikke gjorde det før rundgangen.
Uden for selve ruinbyen ligger et par seværdige steder. Kør ad den kønne Viale dei villa Misteri til
Villa dei Misteri, med usædvanlig velbevarede fresker. Mest imponerende er det 17 m lange vægmaleri i triclinium, hvis motiv har tilknytning til Dionysos­kulten, som blev dyrket hemmeligt med orgiatiske nattefester i syditalien trods forbud fra det romerske senat.

Pompeji

         
          
 Ercolanoum
En gade i Pompei, som tegneren forestiller sig. Folkelivet, det dampende udendørskøkken, ret meget smukkere end pølsevognen på danske byers pladser, og nok både bedre og sundere mad.
– og i dag…
Alt træværk svedet væk, men alt andet står hvor det blev udgravet, og intet andet sted kan man opleve rige Romeres smuuke by, som i 2000 år lå forseglet, mens byen var dækket med sten og mudder, som regnede ned over byen i størrelse 1,5 km2
men der har været virkelig smukt med statuer overalt og en udsmykning som viser, hvilket kulturstade de velhavende romere var nået.