Ariccia

Læs mere om Ariccia

På På dette sted lå i etruskertiden et udstrakt skovlandskab “Nemus Aricium”, der har givet navn til den gamle latinske by Aricia. Herfra førte Turn Erdono – hertug af Aricca og leder af ”Det Latinske Forbund” – krig mod Tarquino, den sidste konge i Rom. I Den Romerske Republiks tid blev byen ødelagt af Grassus Mario i forbindelse med hans hærreform omkring 100 f.Kr. men kort efter blev byen omkring 86 f.Kr. genop bygget under konsul Lucius Cornelius Sulla.

Under kejserdømmet blev området et yndet ferie- og rekreationsområde for den romerske overklasse.Byen tilhørte i middel­alderen Tusculano- og Malabranca-greverne, men blev i 1223 overgivet til pave Onorio III, Savelli, (1216-1227) hvorefter Savelli’erne behersker byen indtil 1661, hvor Chigifamilien ved pave Alessandro VII Chigi (1655­67) overtager magten.

Paven ønskede et privat hus til famlilien i nærheden af det officielle Castel Gandolfo, og da intet var salg tvang paven familien Savelli til at sælge hele hertugdømmet Ariccia. Herefter hidkaldte han sin hofarkitekt  Gian Lorenzo Bernini (1598-1680) til at restaurere og forny det gamle Savellipalads, der genopstod som Palazzo Ghigi.

Byen Ariccia ligger mellem den 26. og 27. kilometersten på Via Appia Nuova fra Rom. Den historiske del af byen omfatter et område på omkring 500*500 meter sydvest for Piazza della Republica. Hvis man kommer med bil til Ariccia er der betalings parkering lige bagved Palazzo Chigi og kommer man med bus enten fra Rom eller Genzano er der stoppested på Piazza della Republica. Selve pladsen er et imponerende “pladsrum” skabt af Bernini med palads, kirke og fontæner.

Den norske dramatiker Henrik Ibsen var bosiddende i Ariccia i årene 1864-1865 og i den periode skrev han blandt andet dramaet “Brand”.

Under kejserdømmet blev området et yndet ferie- og rekreationsområde for den romerske overklasse.Byen tilhørte i middel­alderen Tusculano- og Malabranca-greverne, men blev i 1223 overgivet til pave Onorio III, Savelli, (1216-1227) hvorefter Savelli’erne behersker byen indtil 1661, hvor Chigifamilien ved pave Alessandro VII Chigi (1655­67) overtager magten.

Paven ønskede et privat hus til famlilien i nærheden af det officielle Castel Gandolfo, og da intet var salg tvang paven familien Savelli til at sælge hele hertugdømmet Ariccia. Herefter hidkaldte han sin hofarkitekt  Gian Lorenzo Bernini (1598-1680) til at restaurere og forny det gamle Savellipalads, der genopstod som Palazzo Ghigi.

Byen Ariccia ligger mellem den 26. og 27. kilometersten på Via Appia Nuova fra Rom. Den historiske del af byen omfatter et område på omkring 500*500 meter sydvest for Piazza della Republica. Hvis man kommer med bil til Ariccia er der betalings parkering lige bagved Palazzo Chigi og kommer man med bus enten fra Rom eller Genzano er der stoppested på Piazza della Republica. Selve pladsen er et imponerende “pladsrum” skabt af Bernini med palads, kirke og fontæner.

Den norske dramatiker Henrik Ibsen var bosiddende i Ariccia i årene 1864-1865 og i den periode skrev han blandt andet dramaet “Brand”.

Seværdigheder i Ariccia.

Omkring Piazza della Republica.

Palazzo Chigi
Oprindeligt bygget af Savelli-familien i sidste halvdel af 1500-tallet, men købt af pave Alessandro VII Chigi i 1661, og derefter totalt ombygget af Gian Lorenzo Bernini 1664-71. Som helhed blev borgen med de stejle hjørnefløje ikke antastet af Bernini, han har fra første færd set bygningen som den vægtigste faktor i en rumlig komposition med en pragtfuld udsigt over Ariccia dalen og campagnen som baggrund. Derfor er tilføjelsen af et stort, rigere artikuleret belvedere så karakteristisk, det tager intet hensyn til facadens midterakse, men skubbes til den ene side for udelukkende at orienteres mod det mest åbne panorama. Det gamle traditionelle castello med 4 tårne blev ændret til et fyrstepalads. Arktitekten Carlo Fontana har lavet en tegning af det endnu ufærdige ombyggede palads. Dette blev beskadiget juni 1944 da broen mellem Ariccia og Albano blev sprængt i luften, paladset blev i 1988 erhvervet af Ariccia kommune. I paladset findes blandt meget andet et galleria, der kan besøges frit, udover dette arrangeres der rundture med guide i dele af paladset.

Galleria:

·        Giuseppe Mazzuoli (1644-1725): buster af Alessandro VII og kardinal Sigismondo Chigi;

·        Bernardo Fioriti (1650-77): buste af kardinal Flavio I;

·        Orfeo Boselli (1597-1667): fire buster af romerske kejsere og kejserinder; i nicher gipsafstøbninger efter antikke statuer.

Paladset:

·        Sala Maestra med bl.a. otte malerier af Giuseppe Cesari (1568-1640), skitser til mosaik­kerne i Peterskirkens kuppel, og Giovanni Battista Gaulli (1639-1709): Beato Giovanni Chigi.

·        Cappella med “un medaglione dipinto a mo’ di sanguina sul muro” (rødkridtstegning-lignende murmaleri) signeret og dateret af Bernini 1663:

–         “S. Giuseppe con il Bambino”. Alterfresko af Raffaello Vanni: S. Francesco di Sales og S. Tommaso da Villanova ved Jomfruens fødder. Stukarbejder af Luigi Baldi, 1771, bestilt af Sigismondo Chigi

·        Sala giallorosso:

–         Giovan Battista Gaulli, ‘Il Bacicio’,

–         Giovanni Maria Morandi (1622-1717): portrætter af medlemmer af Chigifamilien;

–         Melchiorre Caffà (1638-67): terrakottabuste af Alessandro VII

·        Stanza dell’Ariosto, 1787-90, hovedværk af Giuseppe Cades (1750-1799): Graecia Vetus og Italia Nova, scener fra Orlando Furioso. Nicola Lapiccola havde først malet salen i 1781 (også med Ariosto-motiver), men Cades overmalede den. Af Lapiccolas udsmykning er kun den arkitektoniske del tilbage samt de øverste “pompejanske” billeder.

·        Stanza dei paesaggi fra omkring 1740. Giovanni Campovecchio har malet landskaberne og Felice Giani figurerne i landskaberne. Ornamenter / grotesker tilegnes Liborio Coccetti (1739-1816)

·        Stanza delle grotesche (eller: Seconda Sala d’Ariosto / Stanza del principe don Mario Chigi): arkitekturdekorationen er udført af Liborio Coccetti, og Giuseppe Cades med scener fra Orlando Furioso

·        Sala da pranzo d’inverno: Salvator Rosa (1615-76): ‘Pindaro e Pan’

·        Sala Mario De’ Fiori: “De fire årstider” af Mario Nuzzi sammen med Carlo Maratti 1625-1713), Giacinto Brandi, Bernardino Mei og Filippo Lauri

·        Stanza delle Belle: Jacob Ferdinand Voet (1639-1700?)

·        Sala da pranzo d’estate: vægmaleri med landskabet mod Rom og Genzano af Annibale Angelini (1810-1884).

På bagsiden af paladset fin­er man Parco Chigi, der grundlagt af Savelli i 16. årh. som jagt­park, denne blev udbygget 1662 og omfatter nu 28 hektar. Der har været adgang for offentligheden.

ÅBNINGSTIDER:

PALAZZO CHIGI:

Perioden 1. april – 30 september åben:

Fra onsdag til fredag kl. 11.00 – 16.00 – 17.30

lørdag og søndag: kl. 10.30 – 11.30 – 12.30 – 16.00 – 17.00 – 18.00 – 19.00

Perioden 1. oktober – 31. marts:

Fra onsdag til fredag: kl. 1.00 – 16.00 – 17.30

lørdag og søndag: kl. 10.30 – 11.30 – 12.30 – 15.00 – 16.00 – 17.00 – 18.00

PARKEN:

Åben i peroden fra 1. april til 30. september