Restauranter vi anbefaler – finder du en god restaurant, du vil anbefale, så send os en mail
Roms bedste fiskerestaurant
Ristorante Papetto
Circonvallazione Gianicolense 91
00152 Rome
Tel: 06 5376668 – Forudbestilling er absolut nødvendig!
Der er et stykke derud >SE Googlekort< Tag sporvognen der holder foran teatret på Lago di Torre Argentina, den går lige derud på 22 minutter. Afgang hver 5. min, og det er bestemt turen værd. Hold øje med restauranten på vejens venstre side. Ligger lige efter en blomsterbod og kort efter et stort hospital er passeret på venstre side. Stå da straks efter af! Den helt overdådige menu koster 30 euro – 225 kr med alt hvad en fiskeelsker kan forestille sig, og mere til.
Er kun lukket søndag aften og i augustferien.
Læs her nogle anmeldelser
Den spanske trappe
Re degli Amici
Via della Croce 33 B
Telefon 066795380 / 066782555 fax: 066797977
Prisniveau: Fornuftigt
Lukkedag: ingen
I restaurantens venstre side er en væg med ta’selv antipasti-retter. Altså et væld af hors d’oeuvre, forretter den ene herligere end den anden: fisk, skaldyr, blæksprutter, grillede grøntsager, så det ingen ende vil ta’ Prisen er ca 70 kr, og du bliver nemt mæt bare af dét.
Skulle du alligevel vælge også en hovedret, så behøver du ikke bestille tilbehør dertil. Du har jo allerede betalt for alt, hvad du kan spise af forretterne, som egner sig glimrende også som tilbehør, så du henter blot noget mere… – Og deler I en hovedret to – og – to, er der heller ingen, der ta’r Jer det fortrydeligt op. Spisekortet er pænt stort, jeg har talt 65 muligheder, og pizza serverer de ikke. Husk at bestille kaffé og limoncello. Har I ikke været for tørvetrilleragtige overfor tjeneren, gi’r han nok citronlikøren gratis…
Trastevere
Ristorante Alle Fratte di Trastevere
Via delle Fratte di Trastevere 49
Telefon: 0615835775
Prisniveau: Billigt/mellem
Lukkedag: Ingen
www.allefratteditrastevere.com
Vi stikker hovedet indenfor på Alle Fratte di Trastevere, der har den godhed at holde Åbent om søndagen. Her er et sted, hvor søndagsfrokosten (en af romernes højdepunkter) kan opleves og nydes i fulde drag.
BI, i. fordi Tastevere’s befolkning ikke er de rigeste i Rom, er priserne i bund ‑ uden det går ud over kvaliteten, og en af specialiteterne er Bruschetta. En lille forret til ingen penge, der findes i mange varianter.
Menuen kunne bestå af Bruschetta bianco (alene med olivenolie og basilikum), Salmone e rughetta, Con crema di olive og Scamorai al Prosciutto (grillet scamorza‑ost med den herligste prosciutto). Og er man til Tiramisu, findes den ikke bedre noget andet sted.
AIle Fritte di Trastevere er hyggeligt indrettet med flotte store malerier ‑ bl.a. et, der forestiller den spanske trappe, og små borde, om hvilke der alene tales italiensk.
Man sidder tæt, der er børn, forældre, gamle og forelskede kærester i en stor blanding Alle nyder de frokosten, mens der højlydt diskuteres emner fra hverdagen. Der klappes på skulderen, kysses og hilses på nyankomne stamgæster Vi er virkelig kommet til Italien med stort I.
Forfatteren af denne beskrivelse, Helge Kamp har udgivet bogen ”På eventyr i de Romerske Rioni” og siger, at dette er hans favorit spisested ‑ ikke kun i Trastevere, men i hele Rom…
Campo dei Fiori
LA CARBONARA
CAMPO DEI FIORI 23
Lukkedag tirsdag
Restauranten er en institution i området. Specielt ”kulsvirens” carbonara ‑ pasta med hårdkogt æg, skinke og peber er populær. Luftigt spiserum på 1. sal med fornem udsigt til torvet.
HOSTERIA ROMANESCA
CAMPO DEI FIORI
Lukkedag mandag
Den lille restaurant er så kendt før sin amatriciana ‑ pasta med sovs af tomat, bacon, chili og hvidvin ‑ at Al Pacino har gæstet stedet. Herudover serveres en række romerske specialiteter, blandt andet spædlam.
TAVERNE DEL CAMPO
CAMPO DEI FIORI 16
Ung og uhøjtidelig atmosfære med bl.a. lækre crostini på menuen.
Den Jødiske Ghetto
LA TAVERNA DEL GHETTO
VIA DEL PORTIC0 D’OTTAVIA 8
Take‑away til sabbat. Rabbinatet kontrollerer, at kosherforskrifterne overholdes. www.latavernadelghetto.com
DA GIGGETTO
VIA DEL PORTICO D’OTTAVIA 21A / 22
Lukkedag mandag
Specielt antipaste som friterede artiskokker og squashblomster med ansjoser og mozzarella er trækplastre. Lukket mandag
BOCCIONE
VIA DEL PORTICO D’OTTAVIA 1 – KLIK HER OG SE KORT
Ghettoens gamle jødiske bageri med usyret brød, kokossmåkager og sødt efter jødiske traditioner.
AL POMPIERE
VIA SANTA MARIA DEI CALDERARI 38
Lukket søndag
Klassisk jødisk‑rornersk køkken på 1. sals‑restaurant med smukke freskomalerier på væggene.
Kvarteret bag Termini
RISTORANTE IL DITO E LLINA
VIA DEI SABELLI 47
Lukkedag søndag
Meget populær restaurant med siciliansk køkken. Menuen følger sæsonen. Specialiteter er caponata (siciliansk ratatouille) og tynde løgskiver med parmesansauce.
TRAM TRAM
VIA DEI RETI
Lukkedage søndag og mandag
Har navn efter jernbanen bagved. Trattoriaets publikum er ungt og maden syditaliensk.
PIZZERIA BLU
VIA SABELLI 193
Populært spisested, hvor stearinlys oplyser de gamle rødstensbuer. 40 forskellige pizzaer, pastaer og salater.
RISTORANTE ARANCIA BLU
VIA DEI LATINI 65
HyIder back to nature‑princippet. Navnet den blå appelsin symboliserer jordkloden omgivet af vand. Kreativt vegetarisk køkken: ærtehummus med persille, hvidløg og sesamolie, eller ravioli med kartoffel‑myntefyld, smagt til med hvidløg og pecoriniost.
LOCANDA ATLANTIDE
VIA DEI LUCANI 22
Koncert, bar, teater. Udefra ligner den populære klub en bunker, og atmosfæren er da også fortættet.
BAR MARINI
VIA DEI VOLSCI 57
Studerende, rockstjerner og turister flokkes i, hvad nogen sammenligner med en ren Fellinikulisse.
Porchetta i Rom KLIK OG LÆS OM STEDET
Er Buchetto
Via dei Viminale
Du finder stedet ved at gå til venstre ud fra Termini Til højre hen ad Via Giovanni Giolitti. Så er det 2. sidegade til venstre efter Via Cavour. Et kort stykke nede ligger på gadens højre side et bredt tårn fra romertiden, og dér er det: Lige overfor…
Vi er kommer der genem 25 år. Lidt Porchetta fra Arricia, og et par kander hvidvin, og så vil han gerne sælge fyldte grønne sylteder pebere men rochefort. Super.
Ingen tallerkener, men serveret på et stykke hvidt papier
Han har åbent fra morgen til kl.15:00 og igen fra kl.?
Monti Kvarteret KLIK: KORT OVER MONTI
La Taverna dei Monti
Via del Boscetto 41
(en sidegade til Via Nationale to sidegader før Nationalbanken).
Vi skulle bare have en hurtig frokostpizza, så to sidegader tv på vej ned ad Via Nationale øjnede vi borde og stole udenfor. Et blik på bordene kundgjorde tillige, at de havde karaffelvin og ikke dyre og ikke-pengene-værd-flaskevin. Så så vi spisekortet igennem, og så en Grigliata Mista under SECONDI PIATTI (Pesce). Blandet grillet fisk. Vi bestilte bare en til os to, og 1 L vino bianco. Vinen var fortræffelig, og efter nogen tid kom en stor tallerken med Grillet jomfruhummer, calamari så vel tilberedt og møre, som vi aldrig har fået dem før. Der lå også andet godt fra have, muslinger plus en halvstor Spigola. Det var godt nok lækkert. Et par dage senere var vi der om aftenen, og bestilte det samme. Det manglede noget i forhold til sidst, og der var heller ikke Spigola. Jeg forklarede tjeneren, at det var noget bedre sidst, og kom snart efter med en friskgrillet Spigola, og det blev det ikke dyrere af. Lidt beskæmmet opdagede jeg at det var tilsvarende, jeg havde bestilt, men under forretter.
Kom af med ca 30 euro for 2 – incl kaffe og gratis Grappa. Se hjemmesiden HER
Osteria della Subura (©©©© – €)
Via Urbana 67
Lukket mandag
Vel ude af metroen ved Cavour og ned ad trappen til Monti drejes 90 grader til højre, og dèr ligger Osteria della Suburra.
Det var jo i Suburra at Julius Cæsar boede i sin barndom sammen med moderen, der ejede en flere etagers beboelsesejendom med udlejning til andre beboere. Suburra var et af de ringeste kvarterer i Rom, for der var ikke for mange penge…
Cæcar lærte der af Gaius Marius – Roms tredie grundlægger – meget om krigsførelse. Marius blev Consul 7 gange, hvilket var imod forfatningen, men “grundlægger” titlen fik han for at redde romerriget fra stort angreb -af vores forfædre fra nord, var det vist…
Men gå roligt til angreb på den herlige mad, der serveres i Osteriaet. De har udendørs servering, men inde er der også hyggeligt. De har fisk på kortet, og til fornuftige priser. Yderst veltillavet.
Jeg har spist der flere gange, og været tilfreds på alle måder hver gang…
Vecchia Romana, – KLIK HER OG SE KORT (©©©© – €€)
Via Leonina 10
Lukkedag: Søndag
Ud af Metroen, ned ad trappen til Monti, og ligeud.. Der findes Fabioani Ferri, som er en krølhåret munter herre, der skuer ud over halvbrillerne. Sidst vi sad 6 personer og var lidt længe om at bestemme os, og kun sad med vin og vand, kom 6 Bruschetta oven i købet med sardiner på. Og da vi så kastede os over dem, og glemte spisekortet, som der en kæmpestor, tynd pizza bianco med et væld af frisk salat og rughetta på, så vi droppede enhver tanke om antipasto, og gik lige til pastaen og derefter til primoen.
Vi vil ikke fremhæve noget specielt, men stedets indretning med interessante billeder og gamle plakater overalt på væggene, den venlige livlighed og travlhed, hvidvinen på karaffel, som er en fornøjelse, gør det til stedet vi altid op søger, når vi er i Rom. Til aften, eller når vi bliver frokostsultne, stiger vi ned i metroen, står af på Cavour, går ud af den laveste udgang (for der kan også kommes ud i gaden oven over) går lige ud fra stationen, og kommer så ned i via Leonina, hvor den ligger på højre side af gaden.
Taverna Romana (©©© – €€)
Via Madonna dei Monti 79
Lukket søndag
I Via Leoninas forlængelse ligger Via Madonna dei Monti. Et ægte romersk sted. Hyggeligt og gammeldags i indretningen. Værtsparret Lucia og Tonino er i den grad eksponenter for den på en gang kultiverede og venlige omgangsform, som kendetegner Monti. Her fås klassiske pastaretter som for eksempel Matriciana (pastabånd i en krydret tomatsauce med bacon, hvidløg og basilikum). Blandt kødretterne vil jeg især fremhæve deres Abbacchio (lam) og Bistecca di manzo ai ferri (oksebøf ”fra jernene”).
Kaffen skal dog indtages et andet sted; det serveres ikke…
Med de ganske få borde, som restauranten har, vil man gerne nå flere hold gæster på en aften, så der er ikke tid til kaffe…
Valentino
Via Cavour 293 (©©© – €)
Lukket fredag
Et livligt, folkeligt, fremragende og fodboldglad spisested. Atmosfære for alle pengene, skabt af d’herrer Luciano (Roma-fan) mens Chefkokken Vincenzo er Lazio-fan. Det er tjenerne Giuliani, der er Roma-fan og Fabio, som derimod er Lazio-fan, der serverer, så der er basis for gode diskussioner….
Maden matcher den gode stemning. Hvis du er så heldig at få plads på dette populære sted, så prøv deres Fettuccine alla Burina (pastabånd med svampe, tomat, lufttørret skinke og chillipeber) og følg op med Valentinos Saltimbocca alla Romana (kalvemedaljon belagt med salvieblade, hæftet med parmaskinke og stegt i smør, olie og hvidvin).
Og lige en ting til: Valentino serverer en af byens bedste Spaghetti alla Vongole (pasta med olivenolie, hvidløg, chilli, persille og små hjertemuslinger).
Dette sted ligger i den nederste del af Via Cavour mellem Via Fori Dei Imperiali og Via Dei Serpenti, der fører ind til Madonna del Monti. Stedet blev opdaget som “nødværge” for nogle venner, der ikke kunne få plads på “Taverna la Vecchia Romana”. Det må være blandt Roms billigste spisesteder set i forhold til kvaliteten. Primo 4,5 euro, secondo 5,5 euro, contorni 2,5 euro og en flaske Chianti Classico 10,5 euro. Det er et spisested der skal have mange lovord og anbefalinger, det er et folkeligt, livligt og fremragende spisested. Her serveres en af byens bedste “spagetti alla vongole”. Ellers anbefales “fettuccine alle Burina” (pasta med svampe, tomat, skinke og chilipeber) og “Saltimbocca alla Romana”. Det er dumt ikke at aflægge et besøg og få en dejlig romersk oplevelse.
a Giulio
Via del Boschetto (L7 )
Endnu et sted anbefalet af Maria Helleberg, som udnævner dem til ”eksperter i saltimbocca”:Grotta d’Abruzzo (©© – €€)
Via Palermo 45 (L7)
Som navnet siger, så kommer kokken fra Abruzzo i nærheden af Rom. Et rigtigt spisested med mange stamgæster. Kortet har mange specialiteter heriblandt en række vegetariske forretter, fettuccine i artiskoksovs og stegt lammekød. Husets vin er den gode kraftige fra Montepulciano, men der findes også et stort vinkort med alle klassikerne fra de øvrige italienske vinområder. Prisniveauet er omkring 20 euro pr person for tre retter med husets vin. Prøv det.
Ristorante La Carbonara (©©© – €€)
Via Panisperna 214 (L6)
Tlf nr 06 4825176 – lukket søndag
Restauranten har eksisteret siden 1906. Igen et fremragende spisested men lidt afsides beliggende oppe hvor Via Panisperna møder Via Milano. Lokalerne er meget fine, nyistandsatte og hyggelige. Et traditionelt spisekort, men med nogle meget spændende pastaretter og nye måder at tilberede de klassiske retter på. Den enkelte ret er stor og alt er meget veltillavet af vor “mor”. Her er et udsøgt vinkort med fornuftige priser – dvs svarende til “supermarkedsprisen” i Danmark. Dette sted er absolut en omvej værd selv om man skulle betale for en busbillet til linje 117, der holder uden for døren.
Marsmarken – Campo Marzo
La Tavernetta, – KLIK HER OG LÆS MERE
Via degli Spagnoli 48
Lukkedag: ?
Frokostmenu, alt incl.: 10 euro.
Overfor i den ret smalle gade bor en møbelsnedker, og forenden forsvinder gaden under et stort løvhang.
En tavle forkynder med kridt fire valgmuligheder for forret og fire for hovedret. Vi besluttede os for gnocchi med tomatsovs, og til hovedret tog vi forskelligt: Salmone ai grill og Lambado di maiale con acido balsamico. Vi byttede lidt, og begge dele var aldeles velsmagende, frisktillavet, og de ovnstegte kartofler lækre.
Vi har også været der om aftenen. Jeg fik en herlig antipasto del mare med bl. marinerede lakseskiver, calamari andre fisk og skaldyr – pris 6 €. Virkelig godt. Og en flaske hvidvin koster 7 €.
Stedet har hver gang været fyldt med kontor- og forretningsfolk, uden en turist, og uden en strøm af gående, som der er i alle gaderne mellem denne og Panteon.
Ligger lidt nord for Panteon og i gå-afstand fra Corsoen bag Parlamentet.
Absolut anbefalelsesværdigt!
Fra en Romfarer er denne anbefalings-mail modtaget:
Settimio (©©© – €€€)
Via delle Colonne 14
Var meget godt. Faktisk så godt, at vi spiste der 2 gange. Prisen var for 3 retter mad, vin, vand og kaffe samt averna’er 75 €uro. Fin betjening og hyggeligt lokale.
Ejeren har købt restauranten i nr. 5 til sin søn Marco (Tidligere Da Vito) nu
Osteria del Sostegno. (© – €€€)
Via delle Colonne 5
Oplevelsen var, at maden var meget lækker, middel pris, men kender du ikke lige værten, var betjeningen storsnudet. Ikke et besøg til gentagelse: Kaffekopperne blev fjernet efter første nip, så man nærmest følte sig smidt ud..
Flere spise- og drikkesteder i Rom
Nedenstående om de romerske spise- og drikkesteder er et forsøg på at give forslag til en række gode lokale restauranter i forskellige kvarterer af Rom. Det er en blanding af steder vi selv har prøvet, steder vi har læst godt om, og steder andre har anbefalet. Kriteriet er god mad, rimelige priser og lokal stemning. Prisniveauet er meget varierende, men overstiger på ingen måde hvad man kan opleve på et spisested i København.
Der er forsøgt lavet en kodning for kvalitet og pris på en middag bestående af forret, hovedret med tilbehør samt husets vin. Kvaliteten i forhold til prisen vurderes med fra en til tre ©’er. Prisniveauet for middag pr. person som beskrevet ovenfor angives (med forbehold) i €’er.
(€) For prisniveau op til ca. 15 euro [112 kr]
(€€) For prisniveau på mellem 15-23 euro [115 kr-175 kr]
(€€€) For prisniveau på omkring 24-35 euro [180 kr-265 kr]
Restauranter hvor man ikke bliver flået, selv om der bliver valgt i den dyreste ende af spisekortes prisskala.
Billige priser er: Primo 5 euro [38 kr]. Secondo 6 [45 kr] og ½ liter af husets vin 3 euro [23 kr].
Ved de anførte restauranter betyder tallene i parentes efter gadenavnene koordinaterne i den byplan over ROM, der udgives af FALK.
Borgo & Prati
Ristorante I tre Pupazzi (©© – €€)
Via Borgo Pio 183
Fint interiør med flotte hvide vægge og duge på bordene.
La Picola Irpina (©© – €€)
Via Pietro Cavallini 23-25
06 3210999
Lukket søndag.
På den anden side af floden lige nord for Ponte Cavour (linje 87 holder meget tæt på) i et stort set turistfrit område ligger dette meget fine og gode spisested i moderne lokaler. Her er en fremragende frokost buffet og gode romerske retter på kortet.
Stedet er også nævnt hos Henrik Oldenburg: “Smag på Rom – i jubelåret 2000”.
Campo di Fiori
Vineria (©©© – €)
Campo dei Fiori 15. ( H6 )
Hvis det ikke lige er tiden for frokost eller middag eller skal man i tørvejr for en pludselig romersk regnbyge eller er man blot “lækkertørstig”, så kan det stærkt anbefales at aflægge denne gode vinhandel et besøg. Her kan man for en beskeden udgift købe sig et eller flere glas af fremragende vin, så man kan prøve varen før der investeres i hele flasker. Da stedet først og fremmest er en vin- og spiritushandel, kan man bruge sin “drikketid” til at planlægge eventuelle køb til hjemturen. Til frokost er der mulighed for at købe tramezzini og andre frokosttallerkener.
Dette sted hører til blandt mine favorithuler i ROM selv om det efterhånden er blevet noget overrendt, hvilket er forståeligt, når udsigten fra de udendørs borde om formiddag er som på billedet til venstre.
Vecchia Roma da Severino
Via Monserato 96
Lukket mandag
Der hænger ikke et spisekort i vinduet, men anbefales af bekendt.
Dar Filettaro (©© – €)
Largo dei Librari 88 (H6 )
Et halvt hundrede meter fra Campo di Fiori nede ad indkøbsgaden Via di Giubbionari ligger dette sted helt specielle sted, hvor der serveres sprøde, dybtstegte fiskestykker lavet på klipfisk (torsk). Det er et sted uden pynt, hvor der til maden kun serveres salat, brød og drikkevarer. Her er altid mange mennesker der nyder denne udgave af en gammel jødisk ret. Et helt specielt romersk sted.
Benito, Mercuri
Via dei Falegnami 14 ( H6 )
Overfor Via Elena, ligger der en bar, der på det seneste er blevet udvidet med naboforretningen af hensyn til mange mennesker, der hver dag besøger stedet for at få en hurtig og veltillavet frokost til et beskedent beløb. Til frokost kan vælge mellem et par pastaretter, forskellige kødretter som frikadeller, stracchetti, salscisse, caprese, salater, sandwich m.m. Billigt, godt og velsmagende til en hurtig og ukompliceret frokost.
Selvfølgelig er stedet fremragende til et godt glas vin. Priserne er særdeles overkommelige og familien, der ejer stedet er meget flinke. Her kan man endvidere købe spiritus til hjemturen. Stedet bør man prøve.
Sora Margherita (©© – €)
Piazza del Cinque Scole 30 (H6)
Lukket søndag
Her lige om hjørnet ved Via del Portico, til højre for den lukkede kirke S. Maria del Pianto, bag et beskedent forhæng og uden skilt laves der fremragende frokost. Beskedent udseende med papirduge, men kendt af de lokale kontorfolk. Intet spisekort, men stedet er alle pengene værd. Husk der er kun åbent til frokost.
Stedet optræder også hos Henrik Oldenburg: ”Smag på Rom – i jubelåret 2000″.
Trattoria (©© – €€)
Largo di Pallaro (H6 )
Stedet ligger lidt i skjul bagved Campo di Fiori, men det findes nemt ved at følge sløjfe 3 på tur 3 i “Romerske Rundture” på side 22. Der hænger intet spisekort uden for og der er ingen overdådige reklameskilte, men stedet er meget italiensk og lidt krukket i sin facon. Det har fået en utrolig rosende omtale i Politiken (Niels Ufer) og der laves en meget fin middag. Som hovedregel er der kun dagens middag bestående af 4-5 retter fra det romerske køkken (fint afstemt), hvortil der serveres huset hvidvin, der (måske) kan byttes til rødvin. Det er et familiested, hvor far selv står i kødgryderne og kvaliteten er meget fin og delikat middag til en særdeles rimelig pris, prøv det. Restauranten er bygget på resterne af Pompeus-teater, og er der ikke for travl viser værten gerne kælderen frem, og så står man midt i hvælvingerne fra dette antikke teater. Et besøg her kan absolut være en meget spændende oplevelse.
Constanza (©©© – €€€)
Piazza del Paradiso 63 (H7 )
Dette sted er på ønskesedlen til en dag hvor jeg har mange penge. I en af de førende amerikanske Rom-guide af Wurman på forlaget Access anbefales dette spisested med **** for en “ekstraordinær oplevelse”, der er en pilgrimsrejse værd og $$$ for “dyrt”. Der anbefales artiskokker, og spagetti alla vongole. Restauranten er bygget i de gamle rester af Pompeus’ teater, hvor Cæsar blev myrdet. Men det er måske både billigere og ligeså spændende at spise på Pallardo.
Panteon
Trattoria Armando al Pantheon (©© – €€)
Salita De Cresce 31 (H7)
Lukket lørdag aften og søndag.
Når man kigger ind på Panthenon ligger dette spisested ca. 50 meter oppe i gaden ud for den højre skulder. Her laves der fremragende minestrone, specielle pastaretter og en fortræffelig Pollo al vino (kylling i vin) alt i velvoksne portioner til en meget rimelig pris. Lokalerne og betjeningen er meget hyggelig. Et meget billigt sted, når man tager stedets beliggenhed tæt på en af verdens største seværdigheder i betragtning.
MARIO (©© – €€)
Piazza delle Coppelle nr. 50-51 (H8)
Lukket søndag
Et udmærket nyistandsat sted ud til den lille plads. Her spiste tidligere mange soldater, lokalerne er ikke særlig store, om sommeren rykkes bordene ud på torvet. Check spisekort for priser, der kan være overraskelser i dagens retter, men alt er særdeles godt udført efter de bedste romerske traditioner. Et fint spisested baseret på familietraditioner.
Nuova Cappanina (©© – €€)
Piazza delle Coppelle nr 8 (H8)
På venstre side i Via delle Coppelle, der hvor piazza’en begynder, overfor den græsk katolske kirke inde i hjørnet, ligger et godt spisested med rimelige priser og et stort spisekort. For nogle år siden ukendt af turister, dette er ikke tilfældet længere, nu kommer de for den gode mad og de moderate priser (2 retter 17 euro pr. pers.).
Da Vito (©© – €€)
Via delle Colonelle 5 (H8)
Bagerst inde i en smøge findes indgangen til dette lille spisested, hvor der højst er plads til 35 mennesker indenfor og udenfor under de store parasoller er der plads til 16. Rummet har lyse vægge, bordene er smalle og der er åbent indkig i køkkenet. Der er et større spisekort med antipasti 5-12 euro; primi 5-9 euro; secondi 5-14 euro, verdure 5 euro og formaggio 5-6 euro og en flaske toskansk vin koster omkring 10 euro Portionerne er velvoksne og serveres i pander og særdeles veltillavet.
2008: NY EJER og navn: Osteria del Sostegno – Klik og se denne
Enoteca Corsi Fabrizio (©© – €)
Via del Gesu 88 (J7)
Lukket søndag
Dette sted skal opleves. Bag de store køleskabe i en stor vinforretning, findes en af Roms sidste og godt gemte frokostrestauranter. Stemning, god mad, billig vin, romersk betjening. For ikke at få unødig ventetid bør man komme omkring 12.45 eller efter 13.30, da stedet er optaget af det arbejdende folk og alle de turister, der har læst skamrosende artikler om stedet. Eventuel ventetid kan bruges til at drikke flere gode glas ved disken foran køleskabene, samtidig med at man studerer mulighederne for et eller flere gode hjemkøb. Dette sted er et “must”. Stedet omtales også hos Eva Ravnbøll: ”Romerske restauranter”.
Piazza Navona
GINO é PIETRO (©© – €€)
Via Governo vecchia 106 (G7)
Udefra ser dette sted måske lidt kedeligt ud, men man skal ikke lade sig snyde. Selv en råkold vinteraften mellem jul og nytår er dette et fremragende spisested, kendetegnet ved et spisekort med retter lidt udover det sædvanlige, et fremragende køkken der lever op til spisekortet og en god italiensk betjening. Selv på en kortere Rom-tur bør der være plads til et besøg hos Gino e Pietro.
Antonio Bassetti (©© – €)
Via del Governo Vecchio 18
Tlf 0360 241613, lukket fredag.
Igen et af de små familiesteder med mor og far i køkkenet og far og søn til servering. Her er der maksimalt plads til 20 og pladserne er optaget af håndværkere, studerende og forretningsdrivende og ved frokosttid står der ofte folk uden for og venter på en plads. På spisekortet er der enkle og fornuftige italienske retter, der kan skifte fra dag til dag. Maden er enkle hverdagsretter, men de er fremagende tilberedt, her serveres byens bedste ”pasta arrabiata”. Huset rødvin er fra Abruzzerne 1 liter koster omkring 5 euro. Der kan købes flaske vin til en pris omkring 7-8 euro). Et rigtig godt sted.
Ristorante Tre Archi (©© – €)
Via Dei Coronarai 233,
tlf.nr. 06 68 65 890
Få minutters gang fra Piazza Navona, hvis man forlader pladsen ad gaden ved det nordlige springvand Via de Loren går over i Via delle Pace holder mod højre og kommer ud i Via Dei Coronari lige ved restauranten. Dette er et særdeles rimeligt sted med en fornuftig turistmiddag, udover dette er der et udmærket spisekort med storartede retter til billige priser. En af husets specialiteter er de meget delikate “cannelloni”. Kvaliteten her kan konkurrerer med den der findes på de dyre turistfælder på Piazza Navona, men prisen er adskillige gange mindre. God betjening, pane e operto 1,3 euro, husets vin er god til de 5 euro for en liter ( 2 retter + vin ca. 20 euro pr.pers)
Da Francesco (©©© – €€)
Piazza del Fico, 29
Tlf 06 8664009
Et fremragende sted, der har til huse på en lille plads bagved Piazza Navona. Der er ikke så mange turister, men til gengæld er der mange af de lokale beboere. Et spændende spisekort med mange retter på “jægervis”. Der er en meget stor antipasta buffet med mange fremragende vegetariske retter, så man kan være tilbøjelig til at spise sig mæt i antipasta.
Stedet omtales også hos Eva Ravnbøl: “Romerske restauranter”.
Trattoria Fiammetta (©© – €€)
Via di Fiametta (hjørnet til Via G. Zanardelli)
Lukket tirsdag.
Stedet er anbefalet af Maria Helleberg og det lever op til anbefalingerne.
Restauranten ligger i en bygning fra 50’erne og lokalerne er store og åbne med højt til loftet. Væggene er udsmykket med moderne fresker med motiver fra Firenze og Toscana. I det store rum til venstre for indgangen findes den store træopvarmet pizzaovn, i dette rum er det en fornøjelse at se kokkens præstationer. Et stort spisekort med de sædvanlige retter, men også specielt for dette sted en række toscanske specialiteter. Rimelige priser og husets vin – skal prøves – er en liter toskansk rødvin for 8 euro. Her er man meget tæt på ***.
Trattoria Romana – GalenaVicolo degli Osti
Gemt omme bagved Pz Navona lige ved S. Maria delle Pace har Alfredo Tesio anbefalet dette sted med særdeles fornuftige priser
TAVERNA DA GIOVANNI (©© – €€)
Via Banco di Spirito 68 (G8)
Gaden ligger lige overfor Ponte S. Angelo, der fører over til Engelsborg. Igen noget af det der ligner drømmen om det romantiske romerske værtshus, drevet af en romersk familie. Maden er traditionel romersk og der er et stort udvalg i vine fra hele Italien. Mængden af klistermærker fra alverdens rejsebureauer fortæller, at her ofte er mange turister, men også om stedets fortsatte kvalitet til meget rimelige priser. (I juli 2001 kostede en turistmenu 15 euro for 3 retter + vin)
Piazza del Popolo
Buccone (©©© – €€)
Via di Rippetta 19-20
Tlf.nr. 06 3612 154
Vini-liquori-champagne-delicatezze, alimentari, confezzioni da regola, degustazione. Her få meter fra Piazza del Popolo ligger denne gamle ærværdige vin og spritforretning, hvor man kan indtage et godt glas kvalitetsvin ved baren, medens man betragter de mange flasker der står i
trængsel på hylderne. På alle tidspunkter er det muligt at få en tartine eller sandwich til sit glas vin, men ved frokosttid dækkes der op mellem reolerne så der kan serveres frokosttallerkener og pastaretter til den sædvanlige romerske frokoststedspris. Der er frokost alle dage incl søndag og onsdag til lørdag kan man også spise til middag. Dette er et sted man bør besøge mindst en gang.
da Ugo al Gran Sasso (©© – €€)
Via di Ripetta 33 (H9)
Lukket søndag.
Familierestaurant med 10-12 borde og ikke for meget plads til 30 gæster ad gangen, dog findes der et lokale i kælderen, hvor der kan være mindst 25 gæster. Lokalet er fornemt udsmykket med vægbilleder af en af de lokale kunstnere. Her er der et dagsaktuelt spisekort, hvor der ofte er retter tilberedt med “funghi Porcini” = Karl Johansvampe. Der er meget travlt både til frokost og aften, så man skal være der i god tid inden personalet fra de mange omliggende kontorer og forretninger ankommer.
Et særdeles godt sted – det bedste i området – med god og billig mad.
La Buca di Ripetta
Via di Ripetta 36 (H9)
Strålende mad i nydelige lokaler med en stor buffet, specialitet er pasta med muslinger eller spaghetti carbonara. Et godt og derfor meget velbesøgt spisested med priser i den øverste del af den billigere ende. Er man et mindre selskab (4-6 personer skal man vælge nr. 40)
La Penne d’Orca
Via delle Penne 53
Lukket søndag
Et lille sted med en stor terrasse ude på gaden. Et flot spisekort med særdeles rimelige priser, hvilket giver sig udtryk ved, at der ofte er kø foran indgangen. Stedet er stærkt anbefalet af Henrik Oldenburg i “Smag på Rom – i jubelåret 2000”, så det skal prøves, hvis der ikke er plads hos “da Ugo al Gran Sasso”.
TRATTORIA da Settimio (©©© – €€€)
Via dell’Arancio 50 (H8)
lukket søndag
Tæt på Corso’en gemt væk i en lille snæver sidegade kan man finde dette altid fyldte spisested. Her kommer der mange unge mennesker, da priserne er særdeles fornuftige. På spisekortet er der Carpaccio (tynde skiver oksekød marineret med olie), tirsdag og fredag fisk til rimelige priser. Her er kvaliteten højere end prisen. (I juli 2001 gik 2 retter med fisk og ledsagende vin for ca. 21 euro pr. pers)
Den Spanske Trappe
Trattoria “Da Giggi” (©©© – €€)
Via Belsiana 94a
Tlf nr 066791130, lukket tirsdag
En af de store overraskelser – få meter fra Via delle Croce – midt I den store turistvrimmel ligger et meget spændende – ikke så stort spisested, med et fantastisk, spændende spisekort og tilhørende køkken. Et lille lokale med plads til ca. 35 gæster tæt siddende og 3 opmærksomme og lydhøre tjenere, der klarer alle opgaver uden at nogen får stress. Henne i hjørnet sidder “fatter” – han kan vist ikke andet – og holder øje med at alt fungerer. Absolut et sted man bør besøge i stedet for det “danskerberømte” “Beltramme” se nedenfor nr 38.
Mario alle Vite (©© – €€)
Via delle Vite 55
Her serveres toskansk mad af udmærket kvalitet. Spisekortet siger pastaretter til 6,7-8,2 euro; kødretter omkring 10,4 euro og så er der dagens tilbud eller kokken anbefaler. Et særdeles udmærket sted med mange lokale specialiteter og ikke mindst skal man værdsætte prisen på en flaske Chianti Classico til ca. 16 euro.
Stedet omtales af Maria Helleberg i “Rom under huden”.
Hostaria al 31
Via delle Carozze 31 (J9)
lukket søndag
Et meget beskedent mindre sted, der i julen 1990 var under ombygning, men mon ikke den tidligere kvalitet fortsat er gældende. Stedet har været kendt for sin gode slagter, der har leveret kødet til bøf og lam fra grill. Husets rødvin er fremragende til en urimelig lav pris. De sidste forlydender om dette sted siger lidt langsom betjening, fin kvalitet, husets vin billig
Fiaschetteria Beltramme
Via delle Croce 39 (J9)
Lukket søndag
Dette er et af mad- og rejsejournalisten Anders Grøndahls yndlingsspisesteder i Rom, et af de meget forkætterede “hullet i muren”. Stedets meget beskedne facade gør det nemt at gå forbi, hertil kommer at der aldrig eller sjældent er et udhængt spisekort, men bag de forbehold gemmer der sig et anbefalelsesværdigt spisested med enkle godt tilberedte retter og god vin. Her kan man møde alle de lokale romerske typer fra denne gade med et utal af madvareforretninger og de nærliggende med de internationale modebutikker. De mange “typer” har måske betydet, at nogen finder, at forholdet mellem kvalitet og pris er blevet forskubbet i den forkerte retning.
Testaccio
Perilli a Testaccio (©©© – €€)
Via Marmorata, 39.
tlf. 06 5742415,
lukket onsdag.
I dette gamle kvarter, hvor der ligger adskillige mondæne, raffinerede og kæmpedyre spisesteder omkring “Monte Testaccio”, ligger dette utrolige spisested. I et stort højloftet rum er der hver dag stuvende fuldt af kvarterers beboere, der vil spise den kraftige romerske kost midt i et brusende hav af menneskelige stemmer. Her serveres alle klassikerne såsom “maccheroni alle amatriciaa”, “coratelle”, coda alla vaccinara” og “pajata”. Det er en god ide at bestille plads i forvejen, da der ofte er meget optaget. Hvis der ikke skulle være plads med det samme, så skal man vente tålmodigt, for dette er “stedet”.
Bemærk at der ikke tages mod creditcard kun kontant og det er fornuftigt at bestille bord.
Luna Pina
Via Luca della Robbia 15-17
Tlf.nr. 06 5750279, lukket onsdag
Gaden løber parallelt med Via Marmorata. Stedet er stærkt anbefalet af madskribenterne i det romerske uge-nyhedsmagasin Romac’è, der anfører et prisniveau for 4 retter og husets vin for ca. 25 euro pr. person. Stedet skal efter sigende stå mål med Perilli, der er nævnt ovenfor.
Stedet er omtalt i Ravnbøll: ”Romerske restauranter II” (2003)
Trattoria Pecorino
Via Galvani 64
tlf. 06 57250539
Stedet drives af to danskere, tvillingerne Anders og Christian Nordahl i dette romerske bohemekvarter, hvor spisestederne ligger tæt. På trods af de danske kokke skal man ikke forvente at der på spisekortet optræder flæskesteg eller frikadeller.
Da Oio
Via Galvani 43/45
tlf 06 5782 680
Stedet er anbefalet af hotelværten på “Papa Germano”
Termini
Caffetteria Borromini (©©© – €)
Via Quattro Fontante 19 (L8)
Lukket lørdag og søndag
Her på hjørnet ved Via XX Settembre og Via Quattro Fontane lige overfor Borrominis berømte kirke S. Carlo ligger endnu et af mine favorit frokoststeder i Rom. Familien der ejer stedet er fra Sardinien og som alle gode steder, er det ved frokosttid meget besøgt af kontorfolk fra de nærliggende kontorer. Besøgstallet var så stort, at familien har måttet foretage en udvidelse og ombygning af hele restauranten og baren. Her er nu tre marmorklædte sale med højt til loftet og plads til et sted mellem 120 og 150 mennesker. Klokken 13.15 er dette en myretue, hvor tjenerne styrter af sted og samtalerne ved bordene er i fuld gang. Al bestilling foregår på en duplikeret liste og der bestilles alt på en gang lige fra forret til dessert og vin (husk det normale er hvidvin men der kan bestilles en flaske rødvin til stort set samme pris som den åbne hvide). Typisk pris for en komplet middag med forret, hovedret, salat og vin ligger på ca. 8-10 euro. Afregningen foregår ved kassen i baren, ingen bliver snydt, alle er glade – det er et skønt sted, det bør prøves mindst engang om ikke andet så for at opleve stemningen, når det romerske kontorfolk i flotte habitter, slips eller stilfulde spadseredragter går til frokost.
Hosteria Capitale (©© – €€)
Via Goito 50 (M9)
Her 50 meter fra hjørnet af Via Montebello ligger så endnu et af mine romerske favorit steder. Her tales der alle sprog af den meget venlige og søde vært, der ind imellem tager sig et godt skænderi med konen ude i køkkenet. Konen laver fremragende mad og i modsætning til alle andre italienske kokkedamer, så optræder hun altid i meget pænt tøj, gerne fin kjole, lille forklæde og smukt frisørhår. Hende er der stil over. Der er et stort spisekort incl. pizza og priserne er små i forhold til kvaliteten, der er turistmenu’er i flere niveauer, men her er ikke dyrene end man kan spise a’la carte. Restauranten har en størrelse så det vil være muligt at få plads til et større selskab, og Ennio nyder, når han kan få lov til at boltre sig på flere sprog.
Da Salvatore (©©© – €)
Via Castelfiardo 39C (M9)
tlf. 06 4941237 – lukket tirsdag
Endnu en af de klassiske romerske familierestauranter selv om der reklameres med Cucina Pugliese. Her er der en fastpris middag på omkring 9 euro for 3 retter mad + 1/4 vin. Det er et fund for pengene. (3 retter á la carte + vin + kaffe +1 portion is for ca 11 euro pr. pers.) Også her er det muligt at få plads til et større selskab. Et herligt sted midt i det skumle banegårdskvarter.
Ristorante Donati (©© – €€)
Via Magenta 20 (hjørnet ved Via Marghera)
tlf. 06 491868 – mandag lukket
Et overraskende godt sted få skridt fra Stazione Termini, hvilket giver mange turistgæster men der er alligevel også mange lokale gæster. Priserne er primo 6-7 euro, secondo 7-9 euro, chianti classico 11-13 euro, der er også en turistmiddag til 15,5 euro. Det langstrakte rum (med en stor køledisk i midten) er tæt besat med borde og meget ofte total optaget. Spisekortet er på fire sprog og betjeningen er kompetent, flink og hurtig. Ved den ene endevæg sidder ”mutter” højt hævet over gulvet med en pc’er og styrer slagets gang. Meget anbefalelsesværdigt.
Området ved Via Piave og Piazza Fiume
Fiaschetteria Marimi (© – €)
Via Cardorna 7-9 (M9)
Fordriv den romerske siesta med frokost, vin og snak. Dette er kvarterets frokoststed, hvor man kan få dagens hjemmelavede pasta, et veltillavet stykke kød, en salsicce, salat, ost og ikke mindst et godt glas vin, alle dele af høj kvalitet. Farmor er i køkkenet, svigerdatter serverer og barnet leger med sit nye skateboard, væggene er dækket af vinflasker, så det er absolut stedet for en siestasnak.
Zi Umberto
Via Sicilia 150 (M9)
Stedet er stærkt anbefalet af Access med *** for “a great meal” og $ for en “inexpensive” pris. Spisekortet skulle indeholde en mængde vildtretter. Jeg skulle prøve en søndag, men det var lukkedag, så en anden gang skal der måske aflægges et besøg. Måske fordi der var ikke noget spisekort i vinduet, men til gengæld var der breve med hilsener fra mange kendte amerikanere, der har spist fortræfffeligt på dette sted
Trattoria La Lampada (©©© – €€0)
Via Quintino Sella 25 (L9)
Et sted i dyrere ende af skalaen, det er stærkt anbefalet af en medarbejder i Undervisningsministeriet. Her er specialiteten alle former for spændende svamperetter i meget lækker tilberedning, men helt klart pengene værd. Restauranten har et meget udsøgt vinkort. Lukket søndag.
Trastevere
La Tana de Noantri (©©© – €€€)
Via della Paglia 1 (G5)
Tlf 06 5806404; lukket tirsdag.
Dette er klart et af mine favoritsteder. Det ligger som Augosto e Sandro kun få skridt fra S. Maria in Trastevere ad gaden til højre for kirken. Her er lukket tirsdag men åbent om søndagen. Dette er stedet for den gode familiemiddag, det ses blandt andet af, at de romerske familier møder talstærkt op med onkler, fætre, kusiner, børn og diverse husdyr, for at indtage huset romerske specialiteter herunder pizza. Her er gode og lidt halvdyre fiskeretter, mange fremragende pastaretter og lige så fremragende klassiske romerske retter som fx. kalvehaler med blegselleri. Medens man kigger på spisekortet lokker tjeneren med “crocchette”, døde frikadeller lavet af gårsdagens rester, de smager meget fint og er fremragende appetitvækkere.
La Torre (© – €€)
Via Natale del Grande 10 (G5)
Et lidt turistpræget sted med rødternede duge og bastflasker under loftbjælkerne, men her er meget hyggeligt med et stort spisekort med mange romerske retter til meget rimelige priser. Maden er meget veltillavet og betjeningen er fin måske for hurtig, men det kan man jo selv råde bod på ved at tage den lidt med ro.
Osteria / Corti Masssimo (© – €)
Via delle Pelliccia 39 (G5)
tlf.nr. 06 580309
Stedet er næsten naboer til ”Trattoria da Augosto” (se ovenfor), og endnu et af de gode, lokale, enkle steder med god og billig mad til håndværkerne, her er ikke så mange “kunstneriske typer” som hos Augosto. Også her er mor i køkkenet og far sørger for serveringen af de solide portioner af friskkogt pasta og gode klassiske retter. Her serveres også pizza.
Stedet er også omtalt hos Eva Ravnbøll: ”Romerske restauranter”.
Da Enzo (©© – €)
Via dei Vascellari 29 (H5)
tlf. 06 5818 355 – lukket søndag
Et rigtigt romersk værtshus med papirduge, billig, god og veltillavet mad af familiens moder, medens vor far går rundt og serverer. Meget lokalt og måske det billigste sted i Trastevere, der ellers er noget overrendt af turister, kunstnere og det unge “jet-set”. Fredag er der fisk på spisekortet. En gennemsnitspris på ca. 20 euro pr. person.
Trattoria da Augosto (©© – €€)
Piazza di Renci 15 (G5)
Lukket søndag
Et go Et familiested lidt i stil med Da Enzo. Stedet er meget besøgt af de lokale håndværkere til frokost, men til aften er det stedet for de mere kunstneriske typer, stedet er ved at blive et in-sted, men fastholder fortsat sit familiepræg og priserne er absolut meget rimelige, når kvaliteten er i top for mad som “vor romerske moder” laver det.
Dette sted omtales også hos Eva Ravnbøll: “Romerske spisesteder”
Da Mario (©© – €)
Via del Moro 51 (G5)
Her er der i modsætning til mange andre steder tale om et ret stort trattoria, hvor det er muligt at bestille plads til hele skoleklasser. Mange fastboende danske i Rom bruger jævnligt stedet, hvor den samme familie i snart mange år har drevet forretning. Godt tilberedt mad, stort udvalg små priser, god hvidvin og venlig betjening. Absolut et besøg værd, selv om der kan være mange turister. Udover det sædvanlige spisekort findes der en fin turistmiddag for ca. 12 euro for en middag incl. 1/4 liter vin. Husets vin er hvid ifølge gammel romersk tradition, men der kan købes vin på flaske til en rimelig pris.
Osteria der Belli
Piazza S. Appolonnia (G5)
lukket mandag
Pladsen ligger i Via della Lungaretta umiddelbart før man når frem til Pz. S. Maria in Trastevere. Stedet er opkaldt efter den romerske værtshuspoet G.B. Belli, hvis statue man finder ved Ponte Garibaldi i begyndelsen af Trastevere. Belli’s samlede værker med over 7.000 beskrivende digte om livet i Trastevere i sidste del af forrige årh. var i lange tider en klassisk konfirmationsgave i Rom. Stedet er meget søgt også af turister, men absolut et besøg værd. Stedet er primært et solidt, lokalt spisested med udendørsservering. Prøv stedets Petti di Pollo.
Også dette sted er omtalt hos Eva Ravnbøll: ”Romerske restauranter”.
Bar S. Calisto (©© – €)
Piazza S. Calisto
Lukket søndag
Dette er det bedste og billigste drikkested ikke bare i Trastevere, men i hele Rom. Her er gratis at sidde ned (ude eller inden) og betragte hele den lokale befolkning i alle dens spændende fremtoninger. Det kan fås alt det normale for en bar, selv om det ikke altid er muligt at købe almindelig vin i glas, men prosecco eller spumante er altid på programmet. Rød- og hvidvin kan købes på flasker til priser der ligner dem henne hos alimentariet. Dette sted er et must.
Vincenzo alla Lungaretta (©© – €€)
Via della Lungaretta 170/173
Tlf. nr. 06 5882876
Stedet ligger på den anden side af Viale Trastevere (modsat S. Chrisogono) så her er der knapt så mange turister og en del lokale spisende. Restauranten har et “gammelt” stort lokale med en piazza-ovn i baggrunden. Flink betjening og ikke mindst et godt romersk spiskort (fx grillet blæksprutte) og retter til meget rimelige priser.
Stedet er nævnt hos Henrik Oldenburg: ”Smag på Rom – i jubelåret 2000″
Trevi
BIRRERIAVia di Santa Marcella 19 (J7)
lukket søndag
Mad og koldt fadøl af bedste kvalitet, men der kan serveres vin. Et herligt sted hvor studerende, kontorfolk og ekspedienter skaber fest og stemning til frokost. Billigt, hurtig servering, god mad, koldt øl og vin. Forretter 5 euro, secondi 8 euro. Noget helt andet i Rom tæt ved Trevi-fontænen lige ved det smukke Galleria Sciarra.
Omtalt hos Eva Ravnbøll: ”Romerske restauranter II”.
Ristorante Piccolo (©© – €€)
Via del Lavatore 91 (J8-K8)
Her er det væsentligste pizza nogle unge mennesker har kaldt stedet for Italiens måske bedste pizzarestaurant, alle mulige slags og varianter, hvortil der serveres den lokale hvide vin. Der kan dog serveres pasta og bistecca og andre traditionelle retter fx “scamozza con prosciutto” eller “Salcisse e fragioli” og der kan serveres god chianti på flaske. I et turistet kvarter er dette et meget fint sted, dog mest for pizza-elskere.
Trattoria Scavolino (©© – €€)Via Scavolino (j8-k8)
Få meter fra Trevifontænen ad Via del Lavatore, der begynder ved kirken S.S. Vincenzieo e Anastasio over for Trevi. Dette sted få meter fra de store turiststrømme er meget lokalt og næsten ingen turister. Det klassiske romerske spisekort, den gode betjening, der kan lidt engelsk. Et fint sted.
Al Piccolo Arancio (©© – €€)
(Maria e Carlo)
Vicolo Scanderberg 112
Tlf. 06 6786 139; lukket mandag.
Som navnet siger en lille restaurant med 30 stole og et mindre baglokale. Spisekortet har pastaretter til en pris under 6 euro; kødretter til 7-8 euro, contorni 4 euro. Der er et stort vinkort med fremragende vine til fornuftige priser i hvert fald set med danske restaurantøjne. Husets vin koster 5 euro for en liter. God betjening. Der findes mig bekendt tre Arancio-restauranter i Rom: Settimo d’Arancio omtales ved Piazza Del Popolo og Arancio d’Oro.
La Toscana (©© – €€)
Via de Croiferi 12-13 (J8)
Få skridt fra Trevi-fontænen. Priserne er nok lidt i toppen af den middel-dyre ende, men spisekortet er særdeles godt, lokalerne kan virket lidt “turistet” med bastflasker og andet ophængt tingeltangel. Men absolut anbefalelsesværdig.
To gæster hos Papetto siger:
A distanza di qualche tempo e dopo un primo commento veloce e stringato, voglio soffermarmi un po’ di più su questo buon locale presente a Roma, fuori dal centro storico e dai luoghi più battuti, ma comunque sempre molto frequentato in qualsiasi giorno della settimana.
Con il solito gruppo di amici cui periodicamente (il secondo o il terzo venerdì del mese) piace frequentare locali mangerecci, venerdì 9 Ottobre abbiamo fatto tappa al “PAPETTO” (io sono un habitué, ma per molti era la prima volta).
Il locale che è a conduzione familiare, salvo qualche altro collaboratore, è composto di tre salette; noi abbiamo mangiato in quella più caratteristica, dove la fa da padrona Luciana, una dei figli del proprietario.
Il tempo di metterci seduti e via con una fitta serie di antipasti (un vero bombardamento), composti da crostini al salmone, ostriche, insalata di mare, polipetti al sugo, capesante e cannolicchi gratinati e sauté di cozze.
Come primi abbiamo optato per tre buoni assaggini, i ravioli ricotta e spinaci in salsa di salmone, degli spaghetti ai frutti di mare e asparagi (in assoluto i migliori) e dei tagliolini all’astice.
Dopo queste prime ondate, è dura per tutti andare avanti, ma il pesce è qualcosa di particolare e quindi abbiamo continuato con una grigliata mista di pesce fresco, composta da orate, scampi e mazzancolle e una leggerissima frittura di calamari, il tutto accompagnato dalla solita birra per me e da una Falanghina per gli altri.
Per prendere fiato e prima di passare ad altro, ci è stato servito del pinzimonio o “cazzimperio” com’è ancora chiamato a Roma (“l’osteria der Cazzimperio” è presente in una poesia di Trilussa).
Difficilmente dopo una cena così, i dolci potevano trovare posto e quindi personalmente me la sono cavata con un sorbetto al limone di produzione propria.
Giro finale con amari, grappe, limoncelli, sambuca e caffè, per un conto di: udite, udite, 35 euro a persona, comprensivi di mancia.
Adesso fate voi, io oltre che consigliarvi questo posto (prenotando prima), altro non posso fare che frequentarlo periodicamente, cosa che faccio e ogni volta con immenso piacere.
Et par gang, og efter en hurtig og kortfattet første kommentar, at røre en smule mere om dette gode denne lokale til Rom, væk fra byens centrum og mest stier, men altid travlt som helst dag i ugen.
Med den sædvanlige gruppe af venner, hvis periode (den anden eller tredje fredag i måneden) lyst til at deltage lokale spiselige, fredag, 9 oktober lavede vi et stop ved “Papetti” (jeg er en fast kunde, men for mange var det første gang).
Restauranten er familiedrevet, medmindre en anden samarbejdspartner, består af tre værelser, vi spiste i de mere karakteristiske, som er vært Luciana, en søn af ejeren.
Tid til at sidde ned og lægge væk med et tæt sæt startere (en reel bombardement), bestående af crostini med laks, østers, skaldyr salat, blæksprutte med tomat sauce, bagte kammuslinger og barberkniv muslinger og muslinger sauterede.
Som første valgte vi tre gode snacks, ravioli med ricotta og spinat i en sauce af laks, spaghetti med fisk og skaldyr og asparges (den bedste nogensinde) og hummer nudler.
Efter denne første bølge, er det svært for alle at gå fremad, men fiskene er noget særligt, og derefter fortsatte vi med en blandet grill af frisk fisk, der består af guldbrasen, rejer og kammuslinger og en let stegt calamari, ledsaget af de sædvanlige øl for mig selv og for andre en Falanghina.
Du kan tage et pust, og før du går videre, var vi tjent dip eller “cazzimperio” som endnu kaldt til Rom (kroen der Cazzimperio “er et digt Trilussa).
Vanskelige efter en middag på den måde, kunne finde sweet spot og så har jeg personligt har fået en citron sorbet med hjemmelavet.
Afsluttende runde med bitter, grappa, limoncello, Sambuca og kaffe, til en konto: hør, hør, 35 € pr person, herunder spids.
Nu behøver du, jeg ikke kun anbefale dette sted (forudbestilling), ellers kan jeg gøre det deltager regelmæssigt, som jeg gør, og altid med stor fornøjelse.
Papetti er en vidunderlig restaurant i junglen romerske rum, hvor du bruger så meget og spise dårligt er en sjælden perle. Den cuucina skaldyr er konge her, med friske råvarer professionelt forberedt og velsmagende, enkle retter, men godt klaret give sikkerhed for at nyde frokost eller middag som helst dag i måltidet, som det skal. Så prisen er latterligt, når man betænker, at med 30 € du har at sige nok er nok og sjældent kommer til dessert. Forvaltningen er da familievenlige, effektiv og jeg vil endda sige “stærk”, fordi tjenesten er hurtig og hurtig, ejerne er opmærksomme på kundernes behov og for alle er en vittighed eller en sjov sætning, der gør du føler dig velkommen . Jeg anbefaler den til alle.
Vis stort kort